Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

8. maj 2023 13:07

45-årig mand idømmes 12 års fængsel for drab på sin ekskone


Den 9. december 2019 blev en 38-årig kvinde fundet død i et udendørs spabad ved et sommerhus ved Give. Nu er der faldet dom i sagen, og kvindens 45-årige eks-mand fra Horsens er blevet idømt 12 års fængsel for drab.

Domsforhandling

Under retssagen, der blev gennemført som en nævningesag over 4 dage ved Retten i Kolding, er der blevet afhørt 3 vidner. Den 45-årige erkendte på første retsdag, at han havde været ved sommerhuset på tidspunktet for drabet, og at han havde slået den 38-årige kvinde i hovedet med en jernstang. Det var en ny forklaring, idet han ikke tidligere havde forklaret sådan.

Anklagemyndighedens bevisførelse blev derefter tilpasset den nye forklaring, da dele af forløbet jo ikke længere skulle bevises. Af den grund blev 6 ud af de 10 retsdage, der var afsat til at behandle sagen, aflyst, da bl.a. nogle af de planlagte vidneforklaringer ikke længere var nødvendige. 

Den 45-årige erkendte ikke, at der var tale om drab, men nævningetinget, der har afsagt dom i sagen, mente, at det var tilfældet, og det dømte den 45-årige mand skyldig i drab.  

Den 45-årige blev udover drab også dømt til at betale 273.000 kr. til sin og den 38-årige dræbte kvindens søn, og 200.000 kr. til den 38-åriges kvindes forældre. Herudover skulle den 45-årige også betale 169.727 kr. i erstatning til boet efter den 38-årige kvinde. 

Den 45-årige ankede dommen til landsretten, og han er nu fængslet efter dommen i byretten.

Fra starten har Sydøstjyllands Politi efterforsket sagen som en drabssag, og den 45-årige, der nu er blevet dømt for drab, har siddet varetægtsfængslet i sagen siden december 2021. Det har været en omfattende efterforskning, hvor der er blevet foretaget mange efterforskningsskridt af forskellig karakter.

For anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi mødte specialanklager Anna Holm Christensen
 

Pressekontakt

 

I åbningstiden

Mandag-fredag kl. 07.00-15.00
E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk
Tlf.: 4041 5249

 

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

16. juli 2026

Sydøstjyllands Politi

Politiet efterforsker sag om skud mod parkeret bil i Skolegade i Vejle

Ifølge den foreløbige efterforskning blev der sent tirsdag aften skudt mod en parkeret bil i Skolegade i Vejle.

15. juli 2026

Sydøstjyllands Politi

Tag forholdsregler i varmen og hjælp hinanden - også ved Grøn Koncert og Vorbasse Marked

Sydøstjyllands Politi minder om at passe på sig selv og hinanden, når varmen rammer, og mange samles til større arrangementer.

14. juli 2026

Sydøstjyllands Politi

Anmeldelse om kirkeindbrud i Vejle førte til anholdelse

Natten til tirsdag anholdt Sydøstjyllands Politi en 29-årig mand. Manden er sigtet for at have begået indbrud i en kirke i Vejle, og han bliver klokken 13.00 fremstillet i grundlovsforhør.