Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

3. april 2020 13:18

Grundlovsforhør: 23-årig mand sigtet for flere indbrud

Sydøstjyllands Politi fremstillede i dag kl. 10 en 23-årig mand, der er bosiddende i Horsens-området, ved retten i Horsens. Den 23-årige mand sigtes for at have begået en række indbrud og tyverier.

Sydøstjylland Politis logo

På baggrund af grundig efterforskning, hvor også flere adresser er blevet ransaget, anholdt Sydøstjyllands Politi den 23-årige mand den 2. april 2020 omkring kl. 11.30 vest for Horsens. Under ransagningerne beslaglagde Sydøstjyllands Politi flere formodede koster.

Den 23-årige mistænkes for at have begået en række indbrud i flere virksomheder, blandt andet i en restaurant i Juelsminde, et hotel i Henne og i en virksomhed i Lem. I alt er den 23-årige sigtet for i 6 forhold. Den 23-årige erkendte i dagens grundlovsforhør flere af forholdene, og han varetægtsfængsles nu i 4 uger. 

Da efterforskningen fortsat er i gang blev dagens grundlovsforhør afholdt for lukkede døre, og af den grund har Sydøstjyllands Politi ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan deles med offentligheden.

I en tid, hvor det meste er Danmark er lukket ned, så har hverken politi eller de danske domstole altså lukket helt ned. Der patruljeres, efterforskes og sagsbehandles fortsat, og grundlovsforhør fortsætter også som altid.
 

Pressekontakt

I åbningstiden

Mandag-onsdag kl. 07.00-15.00

Torsdag kl. 07.00-14.00

Fredag kl. 07.00-13.00

E-mail: sojyl-Kommunikation-og-Udvikling@politi.dk

Telefon: 4041 5249

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

25. april 2024

Sydøstjyllands Politi

Rockermedlem får to års fængsel for besiddelse og salg af narkotika

En 30-årig mand blev onsdag idømt to års fængsel for overtrædelse af i alt 11 forhold om blandt andet besiddelse og salg af euforiserende stoffer.

25. april 2024

Sydøstjyllands Politi

Dårlige bremser førte til betinget frakendelse af førerretten

En 43-årig lastbilschauffør fra Fyn blev i dag ved retten i Svendborg idømt en bøde på 2.500 kr. og fik en betinget frakendelse af førerretten.

22. april 2024

Sydøstjyllands Politi

37-årig mand idømt forvaring for drab

En 37-årig mand, der var tiltalt for at have dræbt en 26-årig mand den 1. januar 2023, er i dag blevet kendt skyldig.