Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

24. september 2021 10:27

27-årig fremstilles i grundlovsforhør for forsøg på manddrab


En 27-årig mand fra Aarhus fremstilles i dag kl. 11.30 ved Retten i Kolding for forsøg på manddrab.

Grundlovsforhør

Sydøstjyllands Politi modtog i går kl. 16.45 en anmeldelse om et slagsmål mellem to personer på Vestergade i Vejle. En 31-årig mand fra Vejle var under slagsmålet bl.a. blevet stukket i siden af kroppen med en skruetrækker af en anden mand, der samtidig havde truet den 31-årige ved flere gange at udtale ’jeg skal dræbe dig’. Da patruljen nåede frem var gerningsmanden væk. 
 
En fokuseret efterforskning førte i går aftes omkring kl. 23.00 til anholdelse af en 27-årig mand fra Aarhus. Han fremstilles i dag for forsøg på manddrab ved Retten i Kolding. 
 
Den 31-årige har ikke været i livsfare, men kom lettere til skade. Det er Sydøstjyllands Politis formodning, at de to personer kendte hinanden i forvejen. 
 
Anklagemyndigheden anmoder om lukkede døre ved dagens retsmøde.
 
Sydøstjyllands Politi har af hensyn til efterforskningen, og da retsmødet formentligt bliver holdt for lukkede døre, ikke yderligere oplysninger, der kan deles med offentligheden på nuværende tidspunkt.
 

Pressekontakt

I åbningstiden

Mandag-onsdag kl. 07.00-15.00

Torsdag kl. 07.00-14.00

Fredag kl. 07.00-13.00

E-mail: sojyl-Kommunikation-og-Udvikling@politi.dk

Telefon: 4041 5249

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

1. maj 2024

Sydøstjyllands Politi

25 bilister overtrådte forbud mod kørsel på skolevej i Vejle

For en måned siden blev der som et forsøg indført kørselsforbud på veje nær Novaskolen i Vejle. En kontrol viste tirsdag, at mange bilister ikke overholdt forbuddet.

30. april 2024

Sydøstjyllands Politi

22-årig mand er sigtet for forsøg på manddrab i Fredericia

En 22-årig mand fra Fredericia blev mandag anholdt og sigtet for forsøg på manddrab efter en hændelse ved Lumbyesvej i Fredericia. Manden fremstilles i et grundlovsforhør klokken 10.00.

29. april 2024

Sydøstjyllands Politi

Tryghedsundersøgelse: Borgere i Sydøstjylland føler sig fortsat trygge og har tillid til politiet

Politiets årlige tryghedsmåling er netop blevet udgivet. Den viser, at borgere i Sydøstjyllands politikreds generelt føler sig trygge i deres nabolag, og at politikredsens borgere generelt har en højere grad af tillid til politiet end landsgennemsnittet af borgere.