Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

26. februar 2020 08:10

Landmand idømt fængsel for mishandling og uforsvarlig behandling af dyr

Den 27. oktober 2017 kom Landbrugsstyrelsen på uanmeldt besøg på en landejendom mellem Juelsminde og Horsens. I stalden på landejendommen fandt kontrolløren fra Landbrugsstyrelsen en række døde dyr og 8 stærkt afmagrede kreaturer af racen Limosine. Embedsdyrlægen blev tilkaldt, som skønnede det uforsvarligt at lade de 8 kreaturer leve, og derfor blev de aflivet.

Lovbøger på hylde

Tirsdag den 25. februar var den 63-årige ejer af kreaturerne i retten i Horsens, og her forklarede han, at ”alt hvad han rørte ved i 2017 gik galt”, høsten var dårlig, han var stresset og havde det psykisk dårligt, og han derfor ikke kunne overskue tingene.

Delvis betinget dom
Landmanden blev dømt for mishandling af dyr, for så vidt angår de døde kreaturer, og for grovere uforsvarlig behandling af de 8 levende dyr. Han fik en kombinationsdom på 3 måneders fængsel, hvoraf de 30 dage skal afsones, og de 60 dage blev gjort betinget. Han blev betinget frakendt retten til at eje, bruge, passe eller i det hele taget beskæftige sig personligt med produktionsdyr i en periode på 3 år fra endelig dom.

’Retten lagde vægt på at det var en meget grel sag, hvor udgangspunktet er ubetinget fængselsstraf og ubetinget rettighedsfrakendelse, men da tiltalte var ustraffet, og da sagen havde været længe undervejs, fandt retten det forsvarligt at gøre dommen delvist betinget,’ forklarer anklager Lone Petri Kristensen fra Sydøstjyllands Politi.

Med hensyn til den betingede rettighedsfrakendelse lagde retten bl.a. vægt på, at den 63-årige landmand før, under og efter gerningstidspunktet har været ansat som medhjælper på en anden gård, hvor han har passet dyrene upåklageligt. 

Tiltalte nævnte desuden, at han i dag ikke ejer nogen produktionsdyr og heller ikke har til hensigt at holde dyr igen.

Den nu dømte udbad sig betænkningstid med hensyn til at anke dommen.

For Sydøstjyllands Politi mødte anklager Lone Petri Kristensen

Pressekontakt

I åbningstiden

Mandag-onsdag kl. 07.00-15.00

Torsdag kl. 07.00-14.00

Fredag kl. 07.00-13.00

E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk

Telefon: 4041 5249

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

13. marts 2025

Sydøstjyllands Politi

Pas på de "flinke" svindlere: De er kun ude på at snyde dig

Sydøstjyllands Politi advarer mod, at man udleverer sit betalingskort – også selvom man får at vide, at det kun sker med henblik på at hjælpe.

13. marts 2025

Sydøstjyllands Politi

41-årig mand sigtet for ulovlig våbenbesiddelse, narkotikabesiddelse og vold

Sydøstjyllands Politi anholdt i går en 41-årig mand, der har bopæl i Vejle Kommune. Manden er sigtet for flere lovovertrædelser og fremstilles kl. 13.30 i grundlovsforhør ved Retten i Kolding.

10. marts 2025

Sydøstjyllands Politi

Kend reglerne for el-cykler og el-løbehjul

Sydøstjyllands Politi og kommunerne i Sydøstjyllands Politikreds går sammen om en ny oplysningskampagne målrettet forældre og skolebørn: Kend reglerne for el-cykler og el-løbehjul.