Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

4. oktober 2021 12:16

52-årig og 54-årig i retten for 4 bedrageriforhold


Tirsdag den 5. oktober starter en retssag mod to mænd på henholdsvis 52 år og 54 år, der begge står tiltalt for 4 bedrageriforhold, begået mod Sygehus Lillebælt i perioden fra november 2015 til september 2019.

Domsforhandling

De to mænd står tiltalt for i denne periode at have bedraget Sygehus Lillebælt for i alt 2.098.222 kr.  De nægter sig begge skyldige, og retssagen er berammet som en domsmandssag ved Retten i Kolding. Retssagen forventes at strække sig over fire dage: den 5., 13., 14., og 15 oktober 2021.  

Det er anklagemyndighedens påstand, at den 52-årige fra Lejre Kommune og den 54-årige fra København har bedraget Sygehus Lillebælt ved gennem deres firma at have modtaget betaling for fragt og levering af varer, som aldrig er blevet leveret og modtaget på sygehuset.

Bedrageriet skulle være foregået i forening og efter forudgående aftale med en tidligere indkøbschef på Sygehus Lillebælt. Indkøbschefen blev dømt i sagen, da han den 31. maj 2021 aflagde fuld tilståelse for at have begået bedrageri for 2.098.222 kr. mod Sygehus Lillebælt. Han modtog samme dag sin dom på et år og ni måneders fængsel, hvoraf 1 år og 6 måneder blev gjort betinget med vilkår om udførelse af samfundstjeneste.

Der forventes domsafsigelse i sagen den 15. oktober 2021. 

For Sydøstjyllands Politi møder specialanklager Bolette Lund Kristensen.

Pressekontakt

I åbningstiden

Mandag-onsdag kl. 07.00-15.00

Torsdag kl. 07.00-14.00

Fredag kl. 07.00-13.00

E-mail: sojyl-Kommunikation-og-Udvikling@politi.dk

Telefon: 4041 5249

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

25. april 2024

Sydøstjyllands Politi

Rockermedlem får to års fængsel for besiddelse og salg af narkotika

En 30-årig mand blev onsdag idømt to års fængsel for overtrædelse af i alt 11 forhold om blandt andet besiddelse og salg af euforiserende stoffer.

25. april 2024

Sydøstjyllands Politi

Dårlige bremser førte til betinget frakendelse af førerretten

En 43-årig lastbilschauffør fra Fyn blev i dag ved retten i Svendborg idømt en bøde på 2.500 kr. og fik en betinget frakendelse af førerretten.

22. april 2024

Sydøstjyllands Politi

37-årig mand idømt forvaring for drab

En 37-årig mand, der var tiltalt for at have dræbt en 26-årig mand den 1. januar 2023, er i dag blevet kendt skyldig.