Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

6. december 2019 12:48

Stor kontrol af tunge køretøjer

81 lastbiler og et større antal varebiler blev tirsdag den 3. december 2019 vinket ind til kontrol, da Tungvognscenter Syd hos Sydøstjyllands Politi gennemførte en stor tungvognskontrol på den Sønderjyske motorvej ved Rasteplads Oksekær V, nord for Padborg.

Kontrol af lastbil

Foto: Thomas Tolstrup

Kontrollen, der blev foretaget i samarbejde med personale fra Miljøstyrelsen, SKAT, Toldstyrelsen, Færdselsstyrelsen og Rigspolitiet, resulterede i 15 sager, mens en sag vedrørende mulig overtrædelse af blandt andet reglerne for cabotagekørsel, stadig efterforskes.

’Når vi foretager en tungvognskontrol som denne i samarbejde med andre myndigheder, så får vi en unik mulighed for at kontrollere de tunge køretøjer for mange andre ulovligheder end trafikfarlige forhold,’ uddyber vicepolitiinspektør Jesper Engelund fra Sydøstjyllands Politi.

De 15 sager, som blev afdækket i forbindelse med kontrollen, omhandler følgende områder:

  • Reglerne vedrørende grænseoverskridende affaldstransporter  
  • Reglerne vedrørende transport af farligt gods
  • Fejl og mangler på køretøjer 
  • Udenlandske lastbilers betaling af vejbenyttelsesafgift
  • Våbenloven – to våben blev fundet af toldere i en udenlandsk varebil
  • Ulovlig anvendelse af prøveskilte (udførsel af godstransport)
  • Kørsel under påvirkning.

’To køretøjer fik kørselsforbud på grund af fejl og mangler. Det ene køretøj, en dansk sættevogn, var godkendt ved syn inden for den seneste uge, men kontrollen afdækkede alligevel flere fejl. Den mest graverende var, at der på en af sættevognens aksler ikke var nogen bremsevirkning’ fortæller vicepolitiinspektør Jesper Engelund. 
Derudover blev seks køretøjer indkaldt til syn. 

Det var dog ikke kun store køretøjer, der var en tur forbi tungvognskontrollen. En personbil havde ikke bemærket, at det kun var lastbiler, der blev ledt ind på rastepladsen. Det fangede naturligvis kontrolpersonalets interesse, der efter en narkotikatest kunne konstatere, at føreren var påvirket. 

 

Om Tungvognscenter Syd

Tungvogncenter Syd varetager den operative kontrol af tunge køretøjer. Tungvognscentrets arbejdsområde er primært varetagelse af den operative vejsidekontrol, der omhandler kontrol af lastbiler, busser samt traktorer og landbrugsredskaber på vejnettet. Opgaverne er blandt andet kontrol af køre- og hviletid, farligt gods, særtransporter, miljøfarligt affald, overholdelses af miljøzoner, dyretransporter samt cabotagekørsel.

Tungvognscenter Syd har base i Sydøstjyllands Politi og dækker et geografisk område svarende til tre politikredse: Fyns Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi samt Sydøstjyllands Politi.

Pressekontakt

I åbningstiden

Mandag-onsdag kl. 07.00-15.00

Torsdag kl. 07.00-14.00

Fredag kl. 07.00-13.00

E-mail: sojyl-Kommunikation-og-Udvikling@politi.dk

Telefon: 4041 5249

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

25. april 2024

Sydøstjyllands Politi

Rockermedlem får to års fængsel for besiddelse og salg af narkotika

En 30-årig mand blev onsdag idømt to års fængsel for overtrædelse af i alt 11 forhold om blandt andet besiddelse og salg af euforiserende stoffer.

25. april 2024

Sydøstjyllands Politi

Dårlige bremser førte til betinget frakendelse af førerretten

En 43-årig lastbilschauffør fra Fyn blev i dag ved retten i Svendborg idømt en bøde på 2.500 kr. og fik en betinget frakendelse af førerretten.

22. april 2024

Sydøstjyllands Politi

37-årig mand idømt forvaring for drab

En 37-årig mand, der var tiltalt for at have dræbt en 26-årig mand den 1. januar 2023, er i dag blevet kendt skyldig.