Sydøstjyllands Politi indsamler erfaringer med brug af kropskamera

I forbindelse med din næste bytur i Vejle kan du måske møde politifolk med kropskameraer. Sydøstjyllands Politi er nemlig en ud af fem politikredse, der i det kommende års tid indsamler erfaringer med anvendelse af kropskameraer som led i politiets arbejde. Kropskameraerne bliver taget i brug fra torsdag den 19. december 2024.

"Vi ser frem til at bruge det nye værktøj og indsamle brugbar, praktisk erfaring. Vi har en forventning om, at brugen af kropskameraer for eksempel kan være medvirkende til at løfte straffesager og understøtte klagesager over politiet, men samtidigt har vi også en forventning om, at kameraerne kan virke konfliktnedtrappende i tilspidsede situationer,” siger vicepolitiinspektør hos Sydøstjyllands Politi Stig Simonsen.

I Sydøstjyllands politikreds vil brugen af kropskameraer som udgangspunkt ske i forbindelse med politiets arbejde i nattelivszonen i Vejle. Kameraet optager kun, når den enkelte politibetjent tænder for kameraet, og optagelse påbegyndes - så vidt muligt - umiddelbart i forbindelse med indledningen af den hændelse, der giver anledning til optagelsen.

”Brugen af kropskameraer kommer til at rette sig mod gæster i byen, der har en uhensigtsmæssig opførsel, når de er en del af nattelivet. Det kan for eksempel være borgere, der er påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer, og som af forskellige årsager påkalder sig politiets opmærksomhed,” siger vicepolitiinspektør Stig Simonsen.

Der er i forvejen opsat tryghedskameraer i nattelivszonen på Dæmningen og Kirkegade, og den nye forsøgsordning er derfor et supplement til det allerede eksisterende fokus i det område af Vejle.

I 2021 gennemførte dansk politi et pilotprojekt om krops- og hjelmkameraer. Siden har politikredsene kunnet benytte krops- og hjelmkameraer, og flere politikredse har for eksempel brugt kropskameraer i forbindelse med større indsatser, fodboldkampe eller demonstrationer.

Brugen af krops- og hjelmkameraer omfatter ikke ansigtsgenkendelse. Optagelser fra kropskameraer opbevares lokalt i de enkelte politikredse. Videomateriale, der ikke skal bruges som bevis i en sag, slettes automatisk efter 30 dage.

Rigspolitiet har udarbejdet nationale retningslinjer, som fastlægger principperne for, hvornår og hvordan betjente må bruge kameraerne. For eksempel må kameraet kun være tændt på offentligt tilgængelige steder, medmindre særlige betingelser er opfyldt. Optagelser sker kun, når betjenten aktivt tænder kameraet.

Ud over Sydøstjyllands Politi deltager også Midt- og Vestjyllands Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi, Fyns Politi og Københavns Vestegns Politi, der skal samle erfaringer med brugen af krops- og hjelmkameraer i forskellige sammenhænge, for eksempel færdsels- og fodboldindsatser.

Fakta om politiets brug af kropskamera

• Rigspolitiet har udarbejdet retningslinjer for af krops- og hjelmkameraer med principper for, hvornår og hvordan den enkelte betjent skal anvende kameraet.
• Optagelse påbegyndes - så vidt muligt - umiddelbart i forbindelse med indledningen af den hændelse, der giver anledning til optagelse.
• Optagelserne anvendes primært til dokumentation af lovovertrædelser, i forbindelse med efterforskning og senere som bevis i straffesager. Optagelserne vil også kunne bruges i behandlingen af klagesager.
• Videomaterialet opbevares i den enkelte kreds. Alt materiale, som ikke skal indgå i en konkret sag, slettes efter 30 dage.
• Anvendelse af krops- og hjelmkamera inkluderer ikke brug af ansigtsgenkendelse.