Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

5. juni 2025 12:30

Vær på vagt over for halskæde-byt på åben gade og andre former for tricktyverier og svindel

Nu nærmer sommeren sig, og Sydøstjyllands Politi opfordrer alle til at være ekstra opmærksomme på sæsonens forskellige former for svindelnumre.

Sydøstjyllands Politi 2024

Forestil dig følgende: Du kommer gående på gaden en dejlig, varm sommerdag, og en kvinde henvender sig og tilbyder dig at købe nogle halskæder. Du takker høfligt nej, men kvinden sætter alligevel en halskæde rundt om halsen på dig, så du lige kan prøve den på. Herefter forlader kvinden stedet i al hast. Du tager dig til halsen og opdager, at din egen dyre halskæde er forsvundet fra din hals.

 

Sådan en anmeldelse modtog Sydøstjyllands Politi i går onsdag den 4. juni 2025.

 

”Vi ved af erfaring, at sommeren er sæson for den type af tricktyveri på åben gade, hvor folk på den ene eller anden måde bliver snydt og bestjålet,” siger politiinspektør Michael Weiss fra Sydøstjyllands Politi.

 

Andre tricktyverier, vi oplever flere af om sommeren

Der er også andre typer af tricktyverier og svindel, som Sydøstjyllands Politi ser flere af, når det er sommer.

 

Det kan for eksempel være personer på rastepladser, der fortæller, at de er løbet tør for benzin og gerne vil låne et mindre beløb eller din mobil, så de kan ringe efter hjælp, men som i stedet stikker af med dine penge og mobiltelefon.

 

Det kan også være personer med det, de kalder ”overskudsvarer”, fx dyre jakkesæt, i bilens baggagerum. Erfaringsmæssigt ved vi, der ofte er tale kopivarer eller hælervarer.

 

Et helt andet eksempel, vi ser om sommeren, er personer, der tilbyder at lægge asfalt til billige penge i din indkørsel, men efterlader dig med et ringe resultat og en regning, som ikke matcher tilbuddet.

 

Kreativiteten er stor, hvorfor vi opfordrer folk til at være ekstra opmærksomme i den kommende tid. Ring altid til politiet, hvis du oplever, at du er blevet udsat for tricktyveri eller andre former for svindel. Læg gerne mærke til, hvordan personerne og køretøjerne ser ud, så du kan beskrive dem over for os. Et detaljeret signalement kan være afgørende for vores efterforskning af sagen,” siger politiinspektør Michael Weiss.

Pressekontakt

I åbningstiden

Mandag-onsdag kl. 07.00-15.00

Torsdag kl. 07.00-14.00

Fredag kl. 07.00-13.00

E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk

Telefon: 4041 5249

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

3. juni 2025

Sydøstjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi anholder flere personer for stribevis af indbrud i kirker

Efter længere tids efterforskning og en planlagt aktion blev flere personer mandag anholdt af Sydøstjyllands Politi i forbindelse med indbrudstyverier fra kirker. Tre af de anholdte fremstilles i grundlovsforhør i dag.

29. maj 2025

Sydøstjyllands Politi

40 årig kvinde fremstilles i grundlovsforhør

Den 40-årige kvinde, der blev anholdt i Grindsted i går, fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Horsens.

28. maj 2025

Sydøstjyllands Politi

Opfølgning på episode i Grindsted: Den mobile politistation kommer til Grindsted

Sydøstjyllands Politi kommer til at være til stede med den mobile politistation på parkeringspladsen ved Grønningen over for Havrevænget i Grindsted.