Spring til hovedindhold

Forslag

11. juni 2019

Her kan du læse et uddrag fra døgnrapporten tirsdag den 11. juni 2019

UNDGÅ INDBRUD: Lås din hoveddør

Politiet har på det seneste set flere tilfælde af indbrud, hvor indbrudstyven er kommet ind via en hoveddør, der ikke har været låst. F.eks. mens husets beboere er i haven eller sover i de bagerste værelser. Husk derfor: Lås altid din hoveddør og sørg for, at dine vinduer er sikrede korrekt. Der er ingen grund til at invitere tyven indenfor.

 

FORSØG PÅ TRICKTYVERI: Bed om legitimation

Tirsdag klokken 12.45 ringede det på døren hos en ældre mand i Øster-Ulslev. Udenfor stod en kvinde, der sagde, at hun kom fra kommunen. Heldigvis bad den ældre mand om at se noget legitimation, før han ville lukke hende ind, og da det viste sig, at hun ikke havde gyldige papirer, valgte hun at gå fra huset igen. Kvinden var 20-25 år, havde et østeuropæisk udseende og langt, sort hår. Hun havde en rygsæk med og talte dansk med accent.

Senere samme dag var den gal igen. Her ringede to kvinder på døren hos en ældre dame i Sakskøbing og spurgte, hvordan hun havde det. Den ældre kvinde lukkede dem ikke ind og de gik igen. Den ene var 30-40 år, kraftig af bygning og med et østeuropæisk udseende. Den anden var 20-30 år, ligeledes med et østeuropæisk udseende og langt, mørt hår i en hestehale.

Politiet opfordrer til, at man altid beder om at se en form for legitimation, før man lukker personer ind i sit hjem. Især hvis de kommer på uventede tidspunkter, hvor man ikke på forhånd har en aftale om det.

 

HORBELEV: Tyveri af nummerplader

En 22-årig mand fra Nakskov blev tirsdag klokken 12.56 sigtet for tyveri af nummerplader, efter at politiet havde konstateret, at nummerpladerne på hans bil retteligt burde sidde på en bil af et andet mærke.

 

HASLEV: Ulovlig knallert

En 15-årig mand fra Haslev blev standset på en knallert på Lysholm Alle i Haslev tirsdag klokken 14.54. Her viste det sig, at der var foretaget konstruktive ændringer af knallertens motor. Han blev derfor sigtet for at køre på en ulovlig knallert.

 

NYKØBING FALSTER: Narkotikakørsel

En 35-årig mand fra Nykøbing Falster blev anholdt tirsdag klokken 17.59, og sigtet for narkotikakørsel, efter at han var blevet standset i sin bil på Nykøbingvej. En narkotest gav et positivt udslag for cannabis. Han blev løsladt igen klokken 18.35.

 

STENSVED: Fik bilen konfiskeret

Politiet standsede tirsdag klokken 18.40 en 45-årig mand, der kom kørende i en bil på Vordingborgvej, selvom han havde fået frakendt sit kørekort. Da det ikke var første gang, at han kørte bil uden førerret, valgte politiet at konfiskere hans bil.

 

RØDBY: Havde ingen papirer

En 22-årig kvinde fra udlandet ankom tirsdag klokken 20.00 til grænsen med tog fra Tyskland med kurs mod Malmø. Her viste det sig, at hun ikke havde gyldige rejsepapirer og hun blev derfor sendt retur til Tyskland.

 

FAXE: Butikstyveri

En 15-årig kvinde blev tirsdag klokken 21.26 taget for butikstyveri i en dagligvarebutik i Faxe, da hun forsøgte at gå ud af butikken med en bamse, en LED-pære og en appelsin til en samlet værdi af 78 kroner. Hun blev derfor sigtet for butikstyveri.

 

NAKSKOV: Forsøgte at køre fra politiet

En patrulje valgte onsdag klokken 00.44 at standse en bil på Rødbyvej for en rutinemæssig kontrol. Men i stedet for at standse, valgte chaufføren at sætte farten op og forsøgte at køre fra politiet. Undervejs blev der kørt med høj hastighed, venstre om et helleanlæg og frem på et sted, hvor der var krav om fuldt stop. Bilen blev standset i Vesterborg, hvor det viste sig, at chaufføren – en 27-årig mand fra Vestlolland – virkede påvirket af euforiserende stoffer og spiritus, og i øvrigt ikke havde kørekort. Han blev derfor sigtet for både spirituskørsel, narkotikakørsel, kørsel uden førerret, kørsel venstre om et helleanlæg, samt for ikke at respektere et fuldt stop og ikke at ville efterkomme politiets anvisninger. Han blev anholdt klokken 01.15 og løsladt igen klokken 04.46.

 

 

INDBRUD

 

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Stenlille Sønderbjergvej Villa Tirsdag mellem kl. 02.00 og 06.45

Tøj, kamera og

personlige papirer

Holeby Tuekærvej Villa

Mellem søndag d. 11. juni kl. 12.00

og tirsdag kl. 15.00

Intet stjålet
Rødby Karlstoftevænget Villa

Mellem torsdag d. 6. juni kl. 15.30

og tirsdag d. 11. juni kl. 18.20

Ikke opgjort
Sorø Topshøjvej Villa Tirsdag mellem kl. 11.00 og 21.15

Øl, sodavand og

diverse elektronik

Næstved Helgesvej Lejlighed

Mellem mandag d. 27. maj kl. 13.00

og søndag d. 9. juni kl. 13.55

Kontanter
Vemmelev Slagelse Landevej Landejendom Tirsdag mellem kl. 09.00 og 19.15 Mønter
Askeby Vindebæk Strandvej Landejendom Onsdag omkring kl. 00.50 Diverse fotoudstyr

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

 

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Dalmose

Sorø Landevej

i Høve

Tirsdag kl.

13.33 – 19.25

ATK – Bestilt

færdselskontrol

604 27 80 km/t 124 km/t 5 klip
Dianalund Skellebjergvej

Tirsdag kl.

14.45 – 19.45

ATK – Bestilt

færdselskontrol

638 12 70 km/t 103 km/t 1 klip

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

 

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Nakskov Rødbyvej

Onsdag kl.

00.44

27-årig mand fra

Vestlolland

Spirituskørsel og

narkokørsel

Nykøbing Nykøbingvej i Nr. Ørslev

Tirsdag kl.

17.59

35-årig mand fra

Nykøbing.

Narkokørsel

 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

8. maj 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 7. maj

Bedragere, peberspray og menneskesmugling. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

7. maj 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 6. maj

Vejvrede, en beslaglagt bil og et indrejseforbud. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport

6. maj 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af af døgnrapporten fra mandag 5. maj

En ukrudtsbrænder, to indbrudstyve og salg af stoffer. Se uddraget fra mandagens døgnrapport