12. marts 2020
Her kan du læse et uddrag fra døgnrapporten fra torsdag den 12. marts 2020
STUBBEKØBING: Anholdt efter røveri mod Netto
Torsdag klokken 21.21 blev politiet kaldt til Netto i Vestergade i Stubbekøbing, hvor en mand havde truet en ekspedient til at udlevere et kontant beløb fra kassen. En anden kunde i forretningen trådte resolut til og tilbageholdt røveren, indtil politiet få minutter senere var på pletten. Her anholdt betjentene en kun 16-årig fyr fra lokalområdet, som blev sigtet for røveri. Den 16-årige fremstilles senere fredag i grundlovsforhør.
KORSØR: Storebæltsbroen lukket
Storebæltsbroen måtte torsdag aften lukkes i en kort periode som følge af et færdselsuheld, der skete klokken 22.58. En bilist, som kørte i østlig retning, ramte en lastbil med anhænger på højbroen. Bilisten – en 67-årig mand fra Slagelse – fik nogle knubs og blev kørt til kontrol på sygehuset i Slagelse. Der er ikke noget, der tyder på, at den 67-årige var påvirket. Broen blev ryddet og motorvejen var helt farbar igen klokken 1.00.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
Haslev | Arne Jacobsens Vej | Hus | Onsdag klokken 07.00 – 21.30 | Brusearmatur |
Næstved | Fensmarkvej | Hus | Torsdag klokken 07.30 – 22.15 | Smykker |
Vordingborg | Poppelvej | Hus | Torsdag klokken 14.45 – 23.20 | Smykker, ur og HP bærbar computer |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
By | Vej | Tidspunkt | |
Vordingborg Kommune | - | Torsdag klokken 08.30 – 12.00 | 4 køretøjer kontrolleret, to sigtet for at have benyttet håndholdt mobiltelefon, to sigtet for ikke at have blinket ved vognbaneskift og en sigtet for at have kørt 161,5 km/t på motorvej, hvilket medførte kørselsforbud, idet sigtede kun havde haft kørekort i ½ år og var førstegangserhverver |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Guldborg | Guldborgvej | Torsdag klokken 07.58 – 14.00 | ATK | 412 | 37 | 50 km/t | 89 km/t | 8 klip og 1 betinget frakendelse |
Nakskov | Tårsvej | Torsdag klokken 07.27 – 14.01 | ATK | 690 | 8 | 50 km/t | 63 km/t | - |
Slagelse | Skælskør Landevej | Torsdag klokken 05.19 – 08.15 | ATK | 376 | 18 | 70 km/t | 106 km/t | 3 klip |
Slagelse | Vestre Ringgade | Torsdag klokken 10.57 – 17.00 | ATK | 1684 | 36 | 50 km/t | 71 km/t | 2 klip |
Tureby | Bjerredevej | Torsdag klokken 14.18 – 19.30 | ATK | 138 | 69 | 50 km/t | 78 km/t | 10 klip |
Pressekontakt
Kommunikation:
E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk
Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)
Anne Dorte Hoppe Søe
E-mail: aso021@politi.dk
Tlf.: 2276 3593
Palle O. Hansen
E-mail: pha010@politi.dk
Tlf.: 4132 8267
Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718