13. november 2019
Uddrag fra onsdagens døgnrapport
NYKØBING F.: Brand i lejlighed
I går klokken 13.38 opstod der brand i en etageejendom på Dronningensgade i Nykøbing F. En del af lejligheden udbrændte, og en mand blev kørt til sygehuset til tjek for røgforgiftning. Branden opstod formentlig ved en såkaldt overtænding i en mikroovn, men det skal politiets nærmere undersøgelser vise.
RØDBYHAVN: Afvist to gange på tre dage
Politiets udlændingekontrol standsede i går klokken 16 ved indrejsefeltet i Rødbyhavn en hollandsk bil, der var på vej ind i landet. I bilen sad der en 21-årig udenlandsk kvinde, som ikke havde gyldig rejse id. Til gengæld havde hun en blanket, der viste, at hun for få dage siden også havde forsøgt at rejse ind i Danmark, men var blevet afvist. Så endnu en gang blev den 21-årige anholdt og sigtet efter udlændingeloven.
NYKØBING F.: Beruset mand på banegård
I går aftes klokken 22.18 måtte en politipatrulje køre ud til Banegårdspladsen i Nykøbing F., hvor de havde fået en melding om, at der var noget tumult. Betjentene stødte på en pænt beruset mand, som opførte sig noget generende overfor de andre på stedet. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og bedt om at vende næsen hjem. Det drejer sig om en 38-årig mand fra Valby.
PRÆSTØ: Ville ikke fortælle sit navn
En kvinde havde i nat kort efter midnat lagt mærke til en halvsovende mand på en bænk ved togstationen i Præstø, som ind i mellem vågnede op og var temmelig ophidset. Da politiet lidt efter var fremme ved manden, fik de ham vækket. Men han ville ikke fortælle sit navn eller noget som helst andet. Derfor blev manden anholdt og sigtet efter retsplejeloven for ikke at ville opgive sit navn. Det viste sig at være en 31-årig mand uden fast bopæl.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
Dianalund | Drosselvej | Hus | Onsdag klokken 13.32 | Ikke gjort op hvad der er stjålet |
Maribo | Pilevænget, Skelstrup | Hus | Onsdag klokken 1.30-5.30 | Pc'er af mærket Lenovo og MSi, smykker, en sparegris og kontanter |
Næstved | Kuhlaus Vej | Hus | Mandag klokken 16.00 – onsdag klokken 8.40 | Ikke umiddelbart stjålet noget |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
By | Vej | Tidspunkt | |
Næstved | Havnegade | Onsdag klokken 8.00-15.30 | 11 køretøjer blev standset og kontrolleret: To blev sigtet for at køre på knallert uden forsikring eller indregistrering, en blev sigtet for kørsel uden førerret, en for at køre på en ulovlig knallert, to for at bruge håndholdt mobil og en blev sigtet for at placere sig forkert i et lyskryds |
Næstved | Mogenstrup Parkvej | Onsdag klokken 16.45-17.06 | 12 køretøjer blev kontrolleret: Der blev afsløret en spritbilist, som også blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden. Desuden blev bilen beslaglagt |
Rønnede | Vordingborgvej | Onsdag klokken 21.00-23.59 | Fem blev standset og sigtet for at køre for hurtigt. De tre står til et klip i kørekortet, men to risikerer en betinget frakendelse. Den højeste hastighed blev målt til 142 km&/t |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Bogø By | Grønsundvej | Onsdag klokken 12.24-13.45 | ATK | 70 | 3 | 80 km/t | 103 km/t | - |
Nakskov | Maribovej | Onsdag klokken 12.00-14.15 | ATK | 267 | 6 | 50 km/t | 66 km/t | - |
Nykøbing | Randersvej | Onsdag klokken 11.40-14.15 | ATK | 98 | 5 | 50 km/t | 69 km/t | Et klip |
Vordingborg | Sydmotorvejen | Onsdag klokken 12.38-14.00 | ATK | 903 | 45 | 90 km/t | 142 km/t | Ni klip |
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Fuglebjerg | Slagelsevej | Onsdag klokken 23.26 | 19-årig mand fra Næstved | Spiritus- og narkokørsel |
Mogenstrup | Mogenstrup Parkvej | Onsdag klokken 17.00 | 49-årig mand fra Mogenstrup | Spirituskørsel. På grund af promillens størrelse blev den 49-åriges bil beslaglagt på stedet |
Næstved | Holmevej | Onsdag klokken 12.33 | 53-årig mand fra Næstved | Spirituskørsel på knallert |
Slagelse | Trafikcenter Alle | Torsdag klokken 1.21 | 44-årig mand fra Odense | Spirituskørsel |
Pressekontakt
Kommunikation:
E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk
Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)
Anne Dorte Hoppe Søe
E-mail: aso021@politi.dk
Tlf.: 2276 3593
Palle O. Hansen
E-mail: pha010@politi.dk
Tlf.: 4132 8267
Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718