18. juli 2019
Her kan du læse et uddrag fra døgnrapporten fra torsdag den 18. juli 2019
HASLEV: Hittegodstaske med hash
Torsdag klokken 10.00 indleverede en borger en bæltetaske, hun havde fundet på Rosenvænget i Haslev, som hittegods på nærpolitistationen. Rutinemæssigt tjekkede politibetjenten, om der var noget i taske, der kunne give et fingerpeg om, hvem den tilhørte, men det var der ikke. Der var til gengæld cigaretpapir og to klumper hash på i alt 31 gram. Politiet hører naturligvis gerne fra ejeren, så tasken kan finde tilbage til sin rette ejermand…
NYSTED: 77-årig kvinde mistede livet efter cykelulykke
En 77-årig kvinde fra Nysted mistede torsdag livet efter at have været indblandet i en ulykke med en handicapcykel. Kvinden sad i en fastspændt kørestol på cyklen, som havde en 68-årig mand fra lokalområdet som fører. De kørte på Sakskøbingvej i retning fra Nysted mod Herritslev, da de blev ramt af en bagfra kommende bil med en 36-årig mand fra lokalområdet ved rattet. Den 68-årige mand blev kørt til sygehuset i Nykøbing til behandling for sine knubs, mens den 77-årige kvinde blev fløjet til rigshospitalet med helikopter. Her afgik hun få timer senere ved døden.
Politiets bilinspektør har undersøgt uheldsstedet, og de præcise omstændigheder ved ulykken skal nu fastlægges.
SLAGELSE: Sigtet for butikstyveri
Politiet blev torsdag klokken 16.23 kaldt til Schweizerpladsen i Slagelse, hvor en tyv havde stjålet noget sportstøj fra en fortovsudstilling ved en forretning. Politiet fandt frem til en 25-årig mand uden fast bopæl, der havde syv tomme bøjler fra forretningen med sig. Han forklarede, at han havde købt bøjlerne af en bekendt, men han blev sin forklaring til trods sigtet for butikstyveri.
NÆSTVED: Ville hjælpe men blev mødt af tåregas
Torsdag klokken 18.55 kørte en 26-årig kvinde fra Vordingborg på Dyssegårdsvej i Næstved, da hun lagde mærke til en mand, der lå på fortovet. Hun standsede for at se, om han var kommet noget til, men da hun henvendte sig til ham, tog han en lille dåse med tåregas og sprøjtede efter hende. Politiet blev tilkaldt, og den pågældende mand, der er 56 og fra Næstved, blev anholdt. Han havde også en kniv på sig, og han blev herefter sigtet for overtrædelse af knivloven. Den 56-årige blev løsladt igen klokken 20.06 efter afhøring.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
Munke-Bjergby | Kirkebakkevej | Hus | Tirsdag klokken 14.00 – torsdag klokken 10.00 | Ikke umiddelbart stjålet noget |
Præstø | Rødegårdsvej | Hus | Onsdag klokken 16.00 – torsdag klokken 7.30 | Ikke umiddelbart stjålet noget |
Rødby | Vestergade | Hus | Onsdag klokken 21.00 – torsdag klokken 7.30 | Ikke umiddelbart stjålet noget |
Stubbekøbing | Aastrupvej, Vejring | Hus | Tirsdag midnat – torsdag klokken 11.30 | Figurer af Kay Bojesen, pc af mærket HP, to stk. Apple tv, enpengekasse, smykker, parfume og en rundsag |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft en enkelt færdselskontrol:
By | Vej | Tidspunkt | |
Korsør | - | Torsdag klokken 17.30-19.10 | 14 køretøjer blev standset og kontrolleret: En blev sigtet for at køre så hurtigt, at det kan give et klip i kørekortet, to blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen og en blev sigtet for at køre uden sikkerhedssele |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Nykøbing | Grønsundsvej, Sdr. Kirkeby | Torsdag klokken 13.35-17.15 | ATK – bestilt færdselskontrol | 266 | 26 | 50 km/t | 75 km/t | Seks klip |
Nykøbing | Grønsundsvej, Sdr. Kirkeby | Torsdag klokken 17.15-20.15 | ATK – bestilt færdselskontrol | 117 | 15 | 50 km/t | 82 km/t | Tre klip |
Næstved | Karrebækvej | Torsdag klokken 7.15-13.45 | ATK | 1565 | 90 | 60 km/t | 102 km/t | 10 klip og en betinget frakendelse |
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Fjenneslev | Alstedvej | Torsdag klokken 19.23 | 38-årig mand fra Herlufmagle | Narkokørsel |
Haslev | Terslev Bygade | Torsdag klokken 12.05 | 56-årig mand fra Kastrup | Spirituskørsel |
Slagelse | Sdr. Ringgade | Torsdag klokken 19.14 | 46-årig mand fra Slagelse | Spirituskørsel |
Slagelse | Slagelsevej | Fredag klokken 4.40 | 45-årig mand fra Slagelse | Narkokørsel |
Pressekontakt
Kommunikation:
E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk
Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)
Anne Dorte Hoppe Søe
E-mail: aso021@politi.dk
Tlf.: 2276 3593
Palle O. Hansen
E-mail: pha010@politi.dk
Tlf.: 4132 8267
Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718