Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

30. april 2019 08:37

29. april 2019

Her kan du læse et uddrag fra døgnrapporten fra mandag den 29. april 2019

SØLLESTED: Knallerten blev beslaglagt

Søndag klokken 17.05 standsede politiet en hurtigtgående knallert på Højrebygade ved Søllested. Føreren var en 19-årig mand fra Søllested, og han erkendte, at knallerten var lidt ulovlig. Det tør siges: Ved en kontrol på rullefeltet viste det sig, at den kunne køre 83 km/t, selv om den kun var lovlig til 30 km/t. Desuden havde den 19-årige ikke knallertkørekort, og bagdækket var blankslidt. Han blev derfor sigtet for både at køre på en ulovlig knallert med fejl og mangler og for kørsel uden førerret. Knallerten blev beslaglagt på stedet.

 

MARIBO: To sigtet for indbrud

Politiet fik mandag klokken 13.22 en anmeldelse om, at der var to personer, der var ved at lave indbrud i et hus på Krøngevej i Krønge uden for Maribo. Det var en 26-årig mand og en 34-årig mand fra Stokkemarke, der var brudt ind i huset og havde fjernet forskelligt indbo, som de kørte fra stedet på en påhængsvogn. På baggrund af vidneudsagn blev de dog standset klokken 13.50, hvor de blev anholdt og sigtet for indbrud. De stjålne ting blev leveret tilbage til ejendommen, og de to anholdte blev afhørt og løsladt igen klokken 15.15.

 

SLAGELSE: Smadrede sidespejl i vrede

En 52-årig mand fra Slagelse, der kørte ad Omfartsvejen i Slagelse, pådrog sig af uvisse grunde en anden bilists vrede, som på en p-plads steg ud af sin bil og smadrede sidespejlet på den 52-åriges bil. Politiet fik først på aftenen kontakt til den anden bilist – en 39-årig mand fra Vemmelev – der blev sigtet for hærværk.

 

RØDBYHAVN: Rejste med joints

Politiet tjekkede mandag klokken 19.30 en bus, der netop var kommet i land fra færgen i Rødbyhavn. Der var en 21-årig udenlandsk mand med, som ved nærmere eftersyn viste sig at have en joint på 0,9 gram på sig. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Klokken 20.15 var det en anden 21-årig udenlandsk mand, der kom i land, og som havde en joint på 0,8 gram. Han blev også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

VORDINGBORG: Standset med hash – eftersøgt til fogedretten

Mandag klokken 20.44 standsede politiet en bil på Vævergangen i Vordingborg i en rutinekontrol. Fører og bil var ok, men en passager i bilen virket utilpas ved politiets tilstedeværelse. Det var en 29-årig mand fra Vordingborg, og det viste sig, at han havde en smule hash på i alt 1,15 gram på sig. Det ulovlige stof blev konfiskeret, og den 29-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Den 29-årige var også efterlyst til fremstilling for fogedretten, og han blev derfor anholdt og taget med til politistationen i Næstved, hvor han har tilbragt natten, inden han køres til retten.

 

RØDBYHAVN: Sigtet for menneskesmugling

En 24-årig mand fra Vordingborg blev tirsdag morgen klokken 3.00 anholdt i Rødbyhavn. Han er sigtet for menneskesmugling. Den 24-årige blev standset i en indrejsekontrol, da han sammen med tre andre familiemedlemmer kom i land fra færgen. Med i bilen var en udenlandsk kvinde, der imidlertid ikke havde nogen gyldig rejselegitimation, og derfor blev hun også anholdt og sigtet for overtrædelse af udlændingeloven. Under afhøringen kom det frem, at kvinden var blevet gift i udlandet med den 24-årige, men hun havde ikke lovligt ophold i Danmark. De anholdte skal nu afhøres nærmere i sagen.

 

 

 

 

INDBRUD 

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Maribo Krøngevej, Krønge Hus Mandag klokken 13.22 Ikke umiddelbart stjålet noget
Nakskov Hoskiersvej Hus Fredag klokken 14.00 – mandag klokken 12.30 Komfur og køleskab af ukendt mærke
Nørre Alslev Kastanievej Hus Søndag klokken 18.30-22.30 Forlængerkabel, girafsliber, et mindre beløb i mønter, oplader, en ældre pc af ukendt mærke, en rygsæk og en sportstaske
Ruds-Vedby Glentevej Hus Søndag klokken 12.30 – mandag klokken 7.00 Bærbar pc af mærket Lenovo, kontanter og smykker

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det forløbne døgn har politiet haft en enkelt færdselskontrol:

By Vej Tidspunkt
Haslev Sydmotorvejen ved afkørsel 35 Mandag klokken 11.05-11.58 70 køretøjer blev standset og kontrolleret: Ingen sager

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forløbne døgn haft følgende hastighedskontroller:

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Dianalund Holbergsvej (der er en skolevej) Mandag klokken 6.30-9.30 ATK 141 7 50 km/t 70 km/t To klip
Haslev Bråbyvej Mandag klokken 5.30-8.40 ATK – bestilt færdselskontrol 450 17 50 km/t 75 km/t Et klip
Haslev Bråbyvej Mandag klokken 12.20-13.39 Laser - 14 78 km/t 50 km/t 14 klip
Rønnede Faxevej, Kongsted Mandag klokken 8.50-12.05 ATK 810 45 50 km/t 70 km/t To klip
Sorø Slagelsevej Manda gklokken 10.15-12.45 ATK – bestilt færdselskontrol 401 9 70 km/t 88 km/t -

 

 

 

 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

24. april 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 23. april

Bedrageri, bajere og butikstyveri. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

23. april 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Syv års fængsel og udvisning for narkokriminalitet

Tirsdag faldt der dom i en sag, hvor en 24-årig udenlandsk mand var tiltalt for omfattende handel med kokain og hash. Retten i Nykøbing idømte den 24-årige en fængselsstraf på syv år, og han blev derudover udvist fra Danmark for bestandigt.

23. april 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 22. april

Peberspray, pistol og et bid. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport