6. marts 2019
Her kan du læse et uddrag fra døgnrapporten onsdag den 6. marts 2019.
FAXE: Kørekort blev inddraget
En 48-årig kvinde fra Lemvig blev onsdag klokken 09.54 målt med en hastighed på 133 kilometer i timen på en strækning på Køgevej, hvor det maksimalt er tilladt at køre 60 kilometer i timen. Hastighedsgrænsen blev dermed overskredet med mere end 100%. Hendes kørekort blev derfor ombyttet til et midlertidigt kørekort og hun står nu til en ubetinget frakendelse af kortet.
NÆSTVED: Kørte på stjålet knallert
Onsdag klokken 23.24 fik politiet en anmeldelse om, at der kørte en larmende knallert rundt i kvarteret ved Sterkelsvej i Næstved, og at den nu havde fræset omkring i et par timer. Politiet fik standset knallerten på Kildemarksvej, og en 17-årig fyr fra Næstved var fører. Han var i selskab med en 17-årig pige fra Dalmose og en 18-årig mand fra Næstved. Han indrømmede, at han havde stjålet knallerten på banegården i Næstved. Den 17-årige blev derfor sigtet for tyveriet, og de sociale myndigheder er underrettet om sagen.
RØDBYHAVN: Fængselsstraf for menneskesmugling
En 41-årig svensk mand blev onsdag idømt 30 dages ubetinget fængsel, og han fik samtidig et indrejseforbud, der gælder de næste seks år. Det skete i et grundlovsforhør i retten i Nykøbing. Den 41-årige blev anholdt tirsdag aften, da politiets udlændingekontrolafdeling standsede en svensk bil med to mænd i. Føreren var den 41-årige, der legitimerede sig med et nationalitetspas, mens passageren – en 24-årig udenlandsk mand – ikke havde nogen gyldig rejselegitimation. Derfor blev den 41-årige anholdt og sigtet for menneskesmugling.
Den 41-årige blev efter retsmødet fulgt til Øresundsbron af politiet.
NORDFALSTER: Anholdt efter hjemmerøveri
Efter et hjemmerøveri, der skete tirsdag aften på Nordfalster, anholdt politiet en 17-årig fyr fra Vordingborg. Han blev onsdag fremstillet i grundlovsforhør i retten i Nykøbing, og her blev han varetægtsfængslet frem til den 19. marts. Det var tilsyneladende uenighed om købet af en hundehvalp, der førte til, at en 21-årig mand med en dolk blev truet til at udlevere hunden. Klokken 19.05 bankede det på døren til den 21-åriges hjem på Nordfalster, og en person rakte ind af et vindue og stjal hundehvalpen. Bagefter truede en anden person ad den 21-årige med en dolk, men han blev ikke ramt. Politiets efterforskning førte på grund af vidneforklaringer frem til, at den 17-årige blev anholdt klokken 20.40. Politiet har en formodning om, hvem medgerningsmanden er og arbejder fortsat på at finde frem til pågældende.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
Korsør | Grevens Træer | Hus | Tirsdag kl. 16:00 – onsdag kl. 08:30 | Endnu ikke opgjort |
Boeslunde | Erdrupvej | Hus | Fredag kl. 11:00 – onsdag kl. 11:00 | Kontanter |
Nakskov | Brückersvej | Hus | Onsdag kl. 17:20 – 17:35 | Intet stjålet |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det forløbne døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
By | Vej | Tidspunkt | |
Vordingborg | Kuskevej | Onsdag kl. 07:30 – 08:00 | 10 køretøjer kontrolleret – 1 sigtet for brug af håndholdt mobiltelefon |
Nykøbing F. | Skovalleen | Onsdag kl. 13:01 – 13:45 | 2 køretøjer standet - sigtet for kørsel mod færdselsretningen og 1 formaning vedr. respektering af skiltningen |
Nykøbing F. | Skovalleen | Onsdag kl. 14:20 – 15:05 | 2 sigtet for kørsel mod kørselsretningen |
Sorø | Alleen | Onsdag kl. 16:00 – 18:00 | 13 køretøjer standet – ingen sager |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forløbne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Fjenneslev | Ringstedvej | Onsdag kl. 07:30 – 10:50 | ATK | 369 | 13 | 60 km/t | 94 km/t | 2 klip |
Næstved | Havnegade | Onsdag kl. 07:15 – 13:45 | ATK | 2110 | 14 | 50 km/t | 73 km/t | 1 klip |
Rude | Næstved Landevej | Onsdag kl. 07:25 – 13:00 | ATK | 445 | 5 | 60 km/t | 81 km/t | - |
Haslev | Køgevej | Onsdag kl. 13:00 – 13:45 | Laser | 6 | 60 km/t | 103 km/t | 5 klip og en betinget frakendelse af kørekortet | |
Faxe | Køgevej | Onsdag kl. 09:00 – 11:38 | Laser | 18 | 60 km/t | 133 km/t | 16 klip - 1 ubetinget frakendelse af kørekortet – 2 sager om hhv. brug af håndholdt mobiltelefon og ikke medbragt kørekort | |
Maribo | Museumsgade | Onsdag kl. 13:15 – 16:55 | ATK | 330 | 7 | 50 km/t | 68 km/t | - |
Stubbekøbing | Nykøbingvej | Onsdag kl. 13:45 – 20:00 | ATK | 365 | 11 | 50 km/t | 63 km/t |
Pressekontakt
Kommunikation:
E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk
Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)
Anne Dorte Hoppe Søe
E-mail: aso021@politi.dk
Tlf.: 2276 3593
Palle O. Hansen
E-mail: pha010@politi.dk
Tlf.: 4132 8267
Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718