Spring til hovedindhold

Forslag

8. maj 2019

Her kan du læse et uddrag fra døgnrapporten for onsdag den 8. maj 2019

NÆSTVED: Butikstyv med stjålet metal i bilen

Politiet blev onsdag klokken 10.29 kaldt til Bilka i Næstved Storcenter, hvor personalet havde overrasket og tilbageholdt to mænd. Det var en 30-årig mand fra Næstved, der havde taget et par nye sko på i forretning og gået gennem kassen uden at betale. I hans bil, der stod parkeret på p-pladsen uden for centeret, fandt politiet bagefter knap 100 kg kobber, som han ikke rigtig kunne redegøre for. Den anden var en 35-årig udenlandsk mand, som havde en taske fuld af forskellige make up-artikler.

De blev begge anholdt, og den 30-årige blev sigtet for butikstyveri og tyveri af kobber, og han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 15.35.

Den 38-årige blev sigtet for butikstyveri, og på politistationen blev han præsenteret for en bøde på 2.500 kroner. Han er fortsat anholdt, og hele sagen er forelagt Udlændingestyrelsen, som skal træffe afgørelse om evt. udvisning.

 

NAKSKOV: Overfaldet på banegården

En 34-årig kvinde fra Nakskov blev onsdag formiddag overfaldet på pladsen foran banegården i Nakskov. Kvinden havde set nogle skoleelever, der blev generet af en anden kvinde, og hun kom dem derfor til hjælp. Det resulterede i, at den 34-årige fik et slag i ansigtet af den anden kvinde. Klokken 11.18 anholdt politiet gerningskvinden på stedet: En 58-årig kvinde fra Harpelunde, og hun blev taget med til afhøring på politistationen i Nakskov. Den 58-årige er sigtet for vold, og hun blev løsladt igen klokken 12.30.

 

VORDINGBORG: Nappet på ulovlig knallert

Ved en færdselskontrol i Valdemarsgade i Vordingborg onsdag eftermiddag, standsede politiet en 15-årig fyr fra Jyderup, der kom kørende på knallert. Knallerten blev målt til at kunne køre hurtigere end tilladt, og den 15-årige blev herefter sigtet for at køre på en ulovlig knallert.

 

PRÆSTØ: Anmeldelse om knallertræs

Onsdag klokken 20.30 fik politiet en anmeldelse om, at en stribe knallerter ræsede omkring i Præstø by, og det var både generende og utryghedsskabende. Der var roligt, da betjentene få minutter senere var på pletten, men ved rutebilstationen på Havnevej var der et par unge fyre med deres knallerter. De blev vejledt om færdselslovens bestemmelser om at optræde hensynsfuldt og agtpågivende.

 

 

 

INDBRUD 

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Stubbekøbing Præstemarken Hus Onsdag klokken 14.15-14.25 Ikke umiddelbart stjålet noget
Stubbekøbing Præstemarken Hus Onsdag klokken 14.15-1425 Ikke umiddelbart stjålet noget

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det forløbne døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

By Vej Tidspunkt
Korsør Motalavej Onsdag klokken 15.45-16.30 En blev sigtet for at bruge håndholdt mobiltelefon og en blev sigtet for at køre uden styrthjelm på en stjålet, ulovlig knallert uden forsikring og registrering
Slagelse Kierulffsvej Onsdag klokken 14.55-15.30 En blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen og en for at køre på en ulovlig knallert uden den lovpligtige ansvarsforsikring
Slagelse Sdr. Ringgade Onsdag klokken 8.30-16.00 37 blev sigtet for at bruge håndholdt mobiltelefon, en blev sigtet for kørsel uden førerret og ejeren af bilen blev sigtet for at have overladt den til en person, der ikke havde kørekort. En blev sigtet for at køre over for rødt og en for ikke at sikre sit køretøj ordentligt
Vordingborg - Onsdag klokken 16.30-18.30 En blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen og en blev sigtet for at køre på en ulovlig knallert

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER 

Politiet har i det forløbne døgn haft følgende hastighedskontroller:

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Nakskov Maribovej Onsdag klokken 9.10-12.15 ATK 225 22 50 km/t 82 km/t To klip
Næstved Karrebækvej Onsdag klokken 15.30-20.00 ATK 1485 5 80 km/t 98 km/t -
Rude Næstved Landevej Onsdag klokken 7.47-13.15 ATK 404 1 60 km/t 71 km/t -
Ruds-Vedby Rudsgade Onsdag klokken 10.45-17.00 ATK 462 35 40 km/t 67 km/t Fem klip
Stubbekøbing Stubbekøbingvej, Blæsbjerg Onsdag klokken 10.40-17.15 ATK 829 29 60 km/t 126 km/t Fem klip og en ubetinget frakendelse
Søllested Maribovej Onsdag klokken 5.15-9.05 ATK 334 36 80 km/t 124 km/t To klip

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset en enkelt påvirket bilist:

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Bogø By Grønsundvej Onsdag klokken 11.58 30-årig mand fra Stege Narkometertest

 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

2. maj 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 1. maj

Bankbedrageri, en ulovlig knallert og Dølle. Se uddraget fra torsdagens døgnrapport

1. maj 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 30. april

Kassedyk, gadetisseri og salg af stoffer. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

30. april 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 29. april

Butikstyveri, biltyveri og vold i toget. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport