Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

11. februar 2019 10:48

8.-10. februar 2019

Her kan fin læse et uddrag fra døgnrapporterne fra den 8.-10. februar 2019.

NÆSTVED: Havde ulovlige stoffer

Fredag formiddag var politiet på en adresse i Næstved, hvor en 21-årig mand skulle afhøres i forbindelse med en anden sag. Imidlertid opdagede betjentene, at den 21-årige havde et gram hash og 18 gram pot, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

GEDSER: 42-årig overtrådte indrejseforbud

Ved en indrejsekontrol af en bus, der fredag klokken 12.45 ankom til Gedser fra Tyskland, fandt politiets udlændingekontrolafdeling en 42-årig udenlandsk mand, som i oktober sidste år havde fået et indrejseforbud. Den 42-årige blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af udlændingeloven, og han blev lørdag fremstillet i grundlovsforhør i retten i Nykøbing F. Den 42-årige blev idømt 20 dages fængsel og fik et indrejseforbud på seks år. Han er nu overført til afsoning af straffen.

 

SLAGELSE: Bøde for at sælge jakker

En 56-årig udenlandsk mand fik fredag eftermiddag en bøde for at forsøge at sælge tøj, som han hævede var italiensk modetøj. Den 56-årige blev anholdt, efter at han indledningsvis havde spurgt et vidne om vej, og da han herefter blev mere og mere insisterende og påtrængende over for vidnet, blev politiet tilkaldt. Politipatruljen fandt frem til bilen og den udenlandske herremodesælger på Holbækvej i Slagelse, og her blev han anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Efter afhøring på politistationen i Slagelse fik han en bøde på 1.500 kroner, og herefter blev han løsladt.

Politiet har i løbet af weekenden fået yderligere et par anmeldelser om tøjsælgere fra forskellige steder i politikredsen. Politiets opfordrer fortsat til, at man ekstra vågen og påpasselig, hvis man bliver tilbudt mode- eller mærketøj til fantasipriser. Et tilbud, der lyder for godt til at være sandt, er det ofte.

 

NYKØBING: 90-årig udsat for tricktyveri

En 90-årig kvinde var fredag eftermiddag udsat for tricktyveri. Efter at være kommet hjem fra indkøb, blev hun i døren til sin lejlighed antastet af to mænd, der foregav at skulle reparere vandrør i køkkenet. De to mænd kom ind i lejligheden, men det lykkedes den 90-årige at få dem gennet ud igen, da hun ikke havde nogen aftale om nogen reparation. Da de to mænd var væk, opdagede den 90-årige, at der var stjålet et beløb i kontanter, og derfor blev politiet kontaktet.

Der er ikke noget signalement af de to tyve, men politiet opfordrer evt. vidner, der har set noget mistænkeligt i Fromsgade i Nykøbing fredag omkring klokken 13.00 til at rette henvendelse til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4.

 

NÆSTVED: Stjal solbriller, chokolade og energidrik

Politiet fik fredag klokken 17.45 en anmeldelse fra Bilka i Næstved Storcenter om, at en medarbejder var fulgt efter nogle unge fyre, der var mistænkt for at have stjålet varer fra butikken. De blev fundet ved McDonald's, og det viste sig, at de havde stjålet solbriller, chokoladebarer og energidrik. Det var en 13-årig dreng, to 16-årige og to 17-årige fyre, og de sociale myndigheder blev derfor tilkaldt. De 16-årige og de 17-årige – der er fra lokalområdet – blev sigtet for butikstyveri.

 

RØDBYHAVN: To rejsende uden gyldig rejselegitimation – udvist i to år

Politiets udlændingekontrolafdeling gennemgik fredag klokken 20.12 det internationale tog, der ankom til Rødbyhavn. En 49-årig udenlandsk mand var med som passager, men han havde ingen gyldig rejselegitimation og blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af udlændingeloven. Under afhøringen fandt politiet frem til, at den 49-årige to gange tidligere havde forsøgt at rejse ind i Danmark, men var blevet afvist ved grænsen på grund af manglende legitimation.

Klokken 20.45 rullede en bus i land fra færgen, og en 29-årig udenlandsk mand, der var med, viste sig heller ikke at have nogen gyldig rejselegitimation. Den 29-årige blev anholdt og sigtet for overtrædelse af udlændingeloven, og lørdag traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at den 49-årige og den 29-årige skulle have et forbud mod at rejse ind i Danmark de næste to år, og samme eftermiddag blev de begge fulgt retur til Puttgarden.

 

SLAGELSE: Skubbede til dørmand

En 27-årig mand fra Ruds-Vedby blev natten til lørdag kortvarigt anholdt. Han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, efter at han var blevet vist ud fra en beværtning på Fisketorvet i Slagelse, hvor han havde skabt noget uro. Den 27-årige kom op at diskutere med en dørmand på stedet, og han skubbede dørmanden hårdt i brystet. Den 27-årige blev løsladt igen klokken 1.26.

 

RØDBYHAVN: Sigtet for ulovligt ophold

Lørdag klokken  5.35 kom en bus i land fra færgen i Rødbyhavn, og politiets udlændingekontrol foretog en indrejsekontrol. På toilettet befandt der sig en 28-årig udenlandsk mand, der ikke havde nogen gyldig rejselegitimation, og han blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af udlændingeloven. Det viste sig, at han havde rejst sammen med en 22-årig udenlandsk mand, og at de nu begge var på vej til Finland. Den 22-årige blev derfor anholdt, men løsladt igen klokken 10.30 uden at være blevet sigtet.

Den 28-årige blev senere lørdag sendt tilbage til Tyskland.

 

TAPPERNØJE: Uden kørekort og med børn i varerummet

Lørdag klokken 12.30 tjekkede politiet en varebil på Circle K på Sydmotorvejen ved Tappernøje. Føreren var en 24-årig mand fra Haslev, der viste sig ikke at have noget kørekort. Han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret. Den 24-årige havde sine børn på 1 og 7 år med i bilen – men de befandt sig i varerummet uden på nogen måde at være spændt forsvarligt fast. Den 24-årige blev derfor også sigtet for at have børnene med, uden at de var spændt korrekt fast.

 

NÆSTVED: Kørte uden kørekort og fik bilen beslaglagt

Lørdag klokken 16.35 standsede politiet en 37-årig mand fra Næstved, der kom kørende på Kalbyrisvej i Næstved. Det viste sig, at den 37-årige var frakendt kørekortet, og han blev derfor sigtet for kørsel i frakendelsestiden. Da han flere gange tidligere var sigtet for at køre uden kørekort, blev hans bil beslaglagt på stedet.

 

STUBBEKØBING: Råbte efter betjentene

Politiet blev lørdag klokken 18.57 kaldt til Vestergade i Stubbekøbing, hvor der var uro ved en butik. Det var en 45-årig kvinde fra Vordingborg, der havde kastet med forskellige ting, og da politibetjentene ankom, kaldte hun dem blandt andet for latterlige tabersvin. Den 45-årige kvinde, der var noget ude af balance, blev anholdt klokken 19.37 og sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om fornærmelig tiltale. Hun blev taget med til politistationen i Næstved, og hun blev løsladt igen klokken 0.11 efter afhøring.

 

KALVEHAVE: 41-årig kvinde mister livet efter færdselsuheld

En 41-årig kvinde mistede søndag livet efter et færdselsuheld, der skete på Ny Vordingborgvej i Gl. Kalvehave. Politiet fik anmeldelse om uheldet lørdag klokken 19.25, hvor kvinden, der befandt ude blandt bilerne på vejen, blev påkørt af en bil med en 61-årig kvinde fra Vordingborg ved rattet. Den 41-årige blev efter uheldet fløjet til rigshospitaltet til behandling for sine kvæstelser, men afgik søndag ved døden.

 

NÆSTVED: Knallertkører sigtet for salg af stoffer

Lørdag aften så en politipatrulje en knallert køre på Ejlersvej i Næstved, og betjentene besluttede sig for at tjekke føreren og knallerten. Det lykkedes imidlertid knallertkøreren at slippe væk, men blev set igen umiddelbart efter i krydset ved Præstøvej/Østre Ringvej. Han blev standset på Præstøvej. Det var en 19-årig mand fra Næstved, og ved en visitation blev der fundet 29 klumper hash a to gram og en større, kontant beløb. Den 19-årige blev anholdt klokken 20.00 og sigtet for salg af euforiserende stoffer. Han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 21.44.

 

RØDBYHAVN: 66-årig sigtet efter spøgelseskørsel

Lørdag klokken 22.42 fik politiet en anmeldelse om, at der var en spøgelsesbilist på vej nordpå ad Sydmotorvejen ved Holeby – i det sydgående spor. Bilisten fik vendt om, inden der skete et uheld, og politiet fik kontakt med ham ved indtjekningen til færgen i Rødbyhavn. Føreren var en 66-årig mand fra Sverige, og han blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven.

 

NÆSTVED: Bøde for have en halv joint

Politiet tjekkede søndag klokken 0.25 en bil, der holdt parkeret på Kanalvej i Næstved. Der var en 28-årig mand fra Næstved i bilen, som lugtede en hel del af hash. Betjentene fandt da også en halv joint, og den 28-årige blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Han står nu til en bøde på 2.000 kroner for overtrædelsen.

 

SLAGELSE: Voldsom togpassager

Søndag klokken 11.25 blev politiet kaldt til banegården i Slagelse, hvor en mand havde teet sig voldsomt og aggressivt over for personalet i et tog. Det var en 18-årig mand fra Ranum, og han blev anholdt klokken 11.45 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Han blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 13.55.

 

KORSØR: Anholdt efter indbrud

Vidner anmeldte søndag klokken 15.50, at de tilbageholdt en mand, som var mistænkt for at have lavet et indbrud i en hytte i Korsør Lystskov. Der var stjålet en eltavle og et kasseapparat på stedet, og overvågningsbilleder pegede i retning af den person, der blev tilbageholdt. Det var en 30-årig mand fra Helsingør, og han blev anholdt og sigtet for indbrud. Politiet fandt lidt senere frem til den bil, der var blevet brugt ved tyveriet, og her fandt politibetjentene de ting, der var blevet stjålet. Det er endnu ikke lykkedes at finde frem til den anden mistænkte i sagen, men politiet har en god formodning om hans identitet. Den 30-årige blev løsladt igen klokken 21.05 efter afhøring.

 

SAKSKØBING: Havde signalpistol og hash

Søndag klokken 16.50 fik politiet en anmeldelse om, at en mand fra Sakskøbing skulle gå rundt med en pistol. Politiet fandt frem til den pågældende – en 43-årig mand – og det viste sig, at han havde en signalpistol i lommen. Samme sted lå der også 8,81 gram hash, og den 43-årige blev derfor sigtet for overtrædelse af våbenloven og lov om euforiserende stoffer.

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Haslev Hammergårdsvej Hus Fredag kl. 12.00 – 20.40 Endnu ikke opgjort
Haslev Lysholm Skolevej Lejlighed Torsdag kl. 16.00 – fredag kl. 07.00 Malermaskine, slibemaskine og industristøvsuger
Nakskov Svingelsvej Hus Søndag kl. 12.00 – 21.30 Smykker, ur, iPad og lamper
Nakskov Svingelsvej Hus Mandag kl. 01.38 – 02.00 Intet stjålet
Nakskov Maribovej Hus Mandag kl. 04.30 Intet stjålet
Nykøbing F. Tværgade Hus Fredag kl. 11.00 – 12.00 MacBook 15" Pro
Nykøbing F. Fromsgade Lejlighed Fredag kl. 13.00 – 13.15 Kontanter, personlige papirer og hævekort
Næstved Skovstjernevej Hus Fredag kl. 14.00 – 16.00 Kontanter
Sakskøbing Nystedvej Hus Tirsdag kl. 00.00 – søndag kl. 10.00 Kontanter
Tappernøje Harevænget Hus Lørdag kl. 16.30 – 22.15 Smykker
Tureby Tågerupvej Hus Torsdag kl. 14.00 – lørdag kl. 08.30 Intet stjålet
Vordingborg Græsbjergvej Hus Lørdag kl. 17.30 – søndag kl. 00.00 Endnu ikke opgjort
Vordingborg Knudsskovvej Hus Lørdag kl. 13.00 – søndag kl. 13.00 Intet stjålet
Øster Ulslev Bregnebølvej Hus Fredag kl. 17.30 – 23.00 Pilleovn

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det forløbne døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

By Vej Tidspunkt
Kettinge Fuglsangvej Lørdag kl. 15.53 Spirituskontrol – 14 køretøjer standset – 1 sigtet for spirituskørsel
Nykøbing F. - Fredag kl. 09.30 – 12.30 Færdselskontrol – 32 køretøjer standset – 2 sigtet for at anvende mobiltelefon under kørsel, 1 sigtet for at køre bil uden gyldigt kørekort og 1 anholdt til fremstilling i fogedretten
Vordingborg Færgegaardsvej Fredag kl. 07.15 – 07.-45 Cyklistkontrol – 1 sigtet for at køre uden lys på cyklen

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forløbne døgn haft følgende hastighedskontroller:

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Eskilstrup Sydmotorvejen Fredag kl. 13.45 – 17.00 ATK 2204 119 90 km/t 152 km/t 13 klip og 1 betinget frakendelse
Eskilstrup Sydmotorvejen Fredag kl. 17.00 – 20.15 ATK 1490 163 90 km/t 145 km/t 30 klip
Faxe Rønnedevej Fredag kl. 09.40 – 12.15 ATK – bestilt færdselskontrol 270 17 50 km/t 78 km/t 2 klip
Haslev Egedevej Fredag kl. 06.05 – 09.15 ATK – bestilt færdselskontrol 115 24 50 km/t 85 km/t 7 klip og 1 betinget frakendelse
Haslev Teestrupvej Fredag kl. 09.10 – 11.45 ATK – bestilt færdselskontrol 120 9 70 km/T 118 km/t 1 betinget frakendelse
Haslev Vordingborgvej Lørdag kl. 12.00 – 14.25 ATK 249 28 50 km/t 75 km/t 4 klip
Næstved Karrebækvej Fredag kl. 11.00 – 14.00 ATK 470 5 50 km/T 63 km/t -
Næstved Havnegade Lørdag kl. 07.15 – 13.15 ATK 1560 10 50 km/t 70 km/t 1 klip
Næstved Vordingborgvej Søndag kl. 07.00 – 10.15 ATK 430 41 60 km/t 90 km/t 4 klip
Næstved Karrebækvej Søndag kl. 10.25 – 14.00 ATK 1225 - 80 km/t - -
Søllested Højrebyvej Fredag kl. 07.30 – 13.25 ATK 766 4 60 km/t 82 km/t 1 klip

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Haslev Karisevej Søndag kl. 02.07 – 03.06 21-årig mand fra Gadstrup Narkokørsel
Kettinge Fuglsangvej Lørdag kl. 16.01 29-årig mand fra Kettinge Spirituskørsel
Nykøbing F. Merkurs Plads Søndag kl. 01.08 25-årig mand fra Nykøbing F. Spiritus- og narkokørsel
Nykøbing F. Nørregade Lørdag kl. 19.50 – 19.54 20-årig mand fra Gedser Narkokørsel
Næstved Jernbanegade Fredag kl. 15.40 30-årig mand fra Næstved Narkokørsel
Rødby Færgestationsvej Søndag kl. 00.10 17-årig mand fra Brøndby Narkokørsel. Den 17-årige blev også sigtet for ikke at have en ledsager med, som opfylder betingelserne, når man kører bil som 17-årig
Sorø Alleen Lørdag kl. 21.30 43-årig mand fra Slagelse Spirituskørsel

 

 

 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

8. maj 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 7. maj

Bedragere, peberspray og menneskesmugling. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

7. maj 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 6. maj

Vejvrede, en beslaglagt bil og et indrejseforbud. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport

6. maj 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af af døgnrapporten fra mandag 5. maj

En ukrudtsbrænder, to indbrudstyve og salg af stoffer. Se uddraget fra mandagens døgnrapport