Spring til hovedindhold

Forslag

Godt og trygt nytår

Fejringen af nytårsaften er normalt en af årets helt store festdage.

I år vil nytårsaften være præget af Covid-19-restriktioner og et forsamlingsforbud, der gør, at vi ikke kan gå ind i det nye år helt, som vi plejer.

Regeringen og sundhedsmyndighederne opfordrer til, at nytårsfejringer begrænses til husstanden og evt. allernærmeste omgangskreds, men så få personer som overhovedet muligt for at begrænse smitteudviklingen i samfundet. Og aldrig mere end 10 personer til nytår, inklusiv dig og din husstand, uanset hvor stor din bolig er. 

Politiet opfordrer alle borgere til at følge Regeringens og sundhedsmyndighedernes anbefalinger og rette sig efter forsamlingsforbuddet. 

Politiet vil være synligt til stede i hele nytårsdøgnet og føre tilsyn med, at der ikke arrangeres private fester i restaurationer, forsamlingshuse og festlokaler eller på gaden, og vi vil fortsat kontrollere, at kravene om lukning af restaurationer, forsamlingshuse, festlokaler, butikker mv. bliver overholdt.

Der er sat ekstra patruljer ind til at sikre, at forsamlingsforbuddet på maksimum 10 personer i det offentlige rum bliver overholdt omkring årsskiftet, hvor det er tilladt at skyde nytåret ind. 

Vi opfordrer til, at borgerne ikke stimler sammen eller i øvrigt forsamler sig, hvis private sammenkomster bevæger sig ud på gaden for at fejre nytåret. Undlad at søge mod større pladser og torve i vores byer, så vi helt undgår større forsamlinger. Bliv sammen med dem, du har været sammen med hele aftenen.

Politiet vil håndhæve forsamlingsforbuddet, anvende påbud og udskrive bøder, hvis det viser sig, at politiets anvisninger og forbuddene ikke overholdes.

Vi håber, alle medvirker til, at vi får en nytårsaften med højt humør, og hvor den sunde fornuft, hensyntagen til andre og god adfærd bidrager til, at vi begrænser smitteudviklingen og hjælper os godt ind i det nye år. Det har vi brug for.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ønsker alle borgere i politikredsen en tryg og god nytårsaften og et godt nytår 2021.
 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

6. juni 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Tiltalerejsning i Bøtøsagen

Anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har rejst tiltale i sagen, hvor en 57-årig mand siden december 2024 har været varetægtsfængslet i en 25 år gammel sag fra Bøtø på Falster.

22. maj 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

4 års fængsel for udlejning af ejendom til prostitution og videreoverdragelse og besiddelse af stoffer

4 års fængsel for udlejning af ejendom til prostitution og videreoverdragelse og besiddelse af stoffer

16. maj 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

29-årig mand fundet skyldig i forsøg på manddrab og trusler

Den 4. april sidste år om aftenen fik Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en anmeldelse om, at en 27-årig mand var stukket med kniv ved en opgang i Sct. Jørgens Park i Næstved. Den 27-årige blev stukket mange gange og fik ganske alvorlige skader. Han kom i livsfare og overlevede kun, fordi han fik akut lægelig behandling.