Spring til hovedindhold

Forslag

To mænd har overtrådt deres zoneforbud

To mænd har overtrådt deres zoneforbud

Torsdag aften blev der meddelt zoneforbud til to af de personer, der blev anholdt i forbindelse med de uroligheder, der fandt sted i området ved Motalavej i Korsør. 
 
Zoneforbuddet er foreløbig gældende i en måned, men allerede i går aftes overtrådte begge mænd forbuddet, da de blev truffet af en politipatrulje på Egernsundvej i Korsør. Derfor har politiet nu rejst sigtelse mod de to mænd, der er hhv. 19 og 21 år og begge fra Korsør. De kan nu forvente et retsligt efterspil.
 
Overtrædelse af et meddelt zoneforbud straffes i førstegangstilfælde normalt med ubetinget fængsel i 7 dage. 
 
- Det er ikke på nogen måde acceptabelt, når personer og grupperinger skaber uro og utryghed, som vi har oplevet det i området ved Motalavej. Derfor holder vi et meget skarpt øje med, at de personer, der har fået et zoneforbud, ikke færdes eller tager ophold i området. Overtrædelse af et zoneforbud straffes normalt hårdt, og hvis vi fortsat oplever personer, som optræder særligt utryghedsskabende eller i øvrigt begår vold, uro og uorden, kan de pågældende se frem til, at de vil blive mødt med et zoneforbud, siger politiinspektør Tom Trude og fortsætter:
 
- Vi er opmærksomme på, at der de sidste fem dage har været ro i området, og det er vi naturligvis meget tilfredse med og hilser alle initiativer, som kan medvirke til at skabe ro og tryghed i området velkommen, understreger Tom Trude.
 
Politiet kan benytte sig af et zoneforbud, når et område generelt er plaget af gentagne episoder med vold og andre strafbare forhold, og forbuddet kan gives til personer, der udviser særlig utryghedsskabende adfærd eller ved sin adfærd bidrager til at skabe særlig utryghed. Når en person har fået et zoneforbud, må han eller hun ikke færdes frem og tilbage eller tage ophold inden for en radius af 500 meter fra det sted, hvor adfærden har fundet sted. Beboere på Motalavej, som får et zoneforbud gældende for området, kan passere gennem området for at komme fra og til bopælen, fx for at gå på arbejde eller på indkøb, men de pågældende må ikke i øvrigt hverken færdes i området eller tage ophold.
 
 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

22. maj 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

4 års fængsel for udlejning af ejendom til prostitution og videreoverdragelse og besiddelse af stoffer

4 års fængsel for udlejning af ejendom til prostitution og videreoverdragelse og besiddelse af stoffer

16. maj 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

29-årig mand fundet skyldig i forsøg på manddrab og trusler

Den 4. april sidste år om aftenen fik Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en anmeldelse om, at en 27-årig mand var stukket med kniv ved en opgang i Sct. Jørgens Park i Næstved. Den 27-årige blev stukket mange gange og fik ganske alvorlige skader. Han kom i livsfare og overlevede kun, fordi han fik akut lægelig behandling.

14. maj 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Bekymrede borgere kan få en snak med politiet

Bekymrede borgere kan få en snak med politiet