|
20. december 2023
|
Referat af kredsrådsmøde den 27. november 2023
Til stede:
Borgmester Holger Schou Rasmussen
Borgmester Ole Vive
Borgmester Carsten Rasmussen
Borgmester Mikael Smed
Borgmester Gert Jørgensen
Borgmester Simon Hansen
Borgmester Knud Vincent
Kommunaldirektør Henning Daugaard
Politidirektør Lene Frank
Chefpolitiinspektør Lars Harvest
Politiinspektør Allan Holm
Chefkonsulent Charlotte Bergen Skov
Specialkonsulent Natasja B. Thomsen
Oberst Peer Sander Rouff
Oberstløjtnant Christian Fredberg
Michael Christensen fra Lolland kommune
Referent
Juridisk specialkonsulent Freja Moesgaard-Kjeldsen
Lene Frank bød velkommen til mødet.
1. Godkendelse af referat
Der var ingen bemærkninger til referatet.
2. Host Nation
Lene Frank præsenterede oplægsholderne oberst Peer Sander Rouff og oberstløjtnant Christian Fredberg.
Oberst Peer Sander Rouff fra Forsvarets landsdelsregion Øst præsenterede Host Nation (værtsnationsstøtte) og sikkerhedssituationen generelt.
Oberstløjtnant Christian Fredberg gennemgik det generelle trusselsbillede mod Danmark, herunder de hybride virkemidler, som anvendes for at påvirke Danmark og landets allierede og orienterede herefter om opgaven som værtsnation.
Som medlemsland af NATO skal Danmark være med til at understøtte dele af alliancens forstærkningsstyrker i tilfælde af en eskalerende sikkerhedspolitisk udvikling. Danmark skal udføre værtsnationsstøtte, så udenlandske styrker – der har ophold i Danmark – har indkvartering og træningsforhold, ligesom Danmark skal stille militære kapaciteter til rådighed til støtte for forstærkningsstyrkerne. Lokale områder vil i den forbindelse blive udpeget afhængigt af den støtte, der er behov for og under hensyn til statens samlede kapaciteter og civilsamfundets ressourcer. Værtsnationsstøtte er en del af det samlede militære og civile støtte givet af et værtsland til allierede styrker, som er lokaliseret på, opererer i eller er på vej gennem dansk territorium. Støtten kan omfatte indkvartering, oplagring af materiel, fødevarer, affaldshåndtering, brandberedskab, sundhedsydelser, kommunikation, anvendelse af infrastruktur, øvelsesområder og muligheden for at deltage i fritidslivet ved længerevarende ophold. Danmarks værtsnationsstøtten vil ske i samarbejde på tværs af sektorerne og vil berøre kommunerne både i forhold til konkrete støtteopgaver og et ændret trusselbillede, som følge af de udenlandske styrkers tilstedeværelse.
Omfanget af værtsnationsstøtten aftales konkret ved en kontrakt mellem Danmark og afsendernationen. Afsendernationen kan sende personel af sted i et længerevarende ophold eller i transit, der er et kortvarigt ophold. Forsvarssektoren er "lead" på værtsnationsopgaven og samarbejder i den forbindelse med de enkelte kommuner for at planlægge opgaven nærmere. Opgaven håndteres efter samarbejdsprincippet, hvorefter hver myndighed har et selvstændigt ansvar for at fremme samarbejdet og koordineringen med andre myndigheder og organisationer, både vedrørende beredskabsplanlægningen og krisestyringen.
Mikael Smed forespurgte, om det stod klart, hvilke kommuner, der var aktuelle i udpegningen til at indkvartere mv.
Peer Sander Rouff redegjorde kort for de taktiske overvejelser i forhold til, hvilket lokalområde, der ville være egnet hertil. Det afhænger af situationen, hvilket geografisk område, der ville være aktuelt at anvende.
Kredsrådet tilkendegav et ønske om, at flere nøglepersoner i de enkelte kommuner fik orienteringen omkring værtsnationsopgaven, da kommunerne efter oprettelsen af de enkelte beredskaber ikke i samme omfang oplever at være lige orienteret omkring disse opgaver. Erfaringer fra Ukrainekrisen blev endvidere drøftet, herunder dialogen omkring udpegning og identificering af de kommuner, der skulle bidrage og finde lokationer, der kunne huse de ukrainske flygtninge.
3. Arbejdet med personer med psykiske lidelser, herunder PSP-samarbejdet og muligheden for at udarbejde et fælles akuttilbud
Lene Frank præsenterede emnet.
Michael Christensen orienterede om kommunens arbejde med de psykisk syges situation i aften- og nattetimerne, herunder kommunens akuttelefon. Kommunen har i de fleste tilfælde et forudgående kendskab til de borgere, der benytter tilbuddet, da borgerne tidligere har været set i sundhedsregi. Kommunen har to akutpladser, som borgerne kan benytte og tage ophold i et par dage. Akutpladserne er beliggende på én af kommunens døgnboliger. Såfremt en borger forlader akuttilbuddet uden foruden gående dialog herom, kan kommunen tage kontakt til politiet med henblik på efterlysning eller lignende af den pågældende borger. Akuttelefonen modtager flest opringninger i tidspunktet mellem kl. 16-24, og der modtages er ca. 360 henvendelser om året. Nummeret til akuttelefonen er offentligt tilgængeligt og kan eksempelvis fremsøges på kommunens hjemmeside. Kommunen driver akuttilbuddet for gennemsnitligt 100.000 kr. årligt, og der afsættes et halvt årsværk hertil på de kommunale budgetter.
Holger Schou Rasmussen påpegede, at det kunne være udfordrende at udbrede et fælles akuttilbud, hvis tilbuddet er knyttet op omkring et stort lokalt kendskab til de borgere, der benytter tilbuddet.
Lene Frank oplyste, at politikredsen ikke har anvendt akuttilbuddet tidligere, da der ikke har været kendskab hertil. Der blev redegjort kort for politiets råderum i forhold til borgere med psykiske lidelser, der ikke er egnet til tvangsindlæggelse.
Kredsrådet drøftede herefter mulighederne for at udarbejde et fælles akuttilbud i aften- og nattetimerne. I Næstved kommunen har man en akuttelefon, der er åbent 7-23, hvor socialpsykiatrien har vagten. Dialogen opleves som en væsentlig hjælp for borgerne. Politikredsen oplever, at det er udfordrende at samle de borgere op, som falder mellem politiets, psykiatriens og kommunernes råderum.
Kredsrådet besluttede, at borgmestrene sammen med socialcheferne undersøger muligheden for at etablere en fælles akuttelefon og eventuelt akutpladser. I den forbindelse indkalder socialchefen ved Lolland kommune de øvrige socialchefer til et fælles møde, hvor repræsentanter fra politikredsen også deltager.
4. Det aktuelle kriminalitetsbillede i kommunerne, herunder status på rocker- og bandekriminalitet
Allan Holm redegjorde for kriminalitetsbilledet i politikredsen og i de enkelte kommuner opgjort den 31. oktober 2023. Det blev i den forbindelse oplyst, at antallet af straffelovsovertrædelser i en årrække har været faldende, men at der nu ses en mindre stigning i forhold til 2022. Det nuværende niveau ligger fortsat under niveauet for 2019. I 2019 registrerede politikredsen ca. 18.055 straffelovssager, og i 2022 ca. 15.550 straffelovssager. I de seneste 12 måneder er der registreret ca. 17.213 sager.
Stigningen relaterer sig fortsat primært til sager om økonomisk kriminalitet, tyveri og brugstyveri. På grund af en ændring i registreringspraksis vedrørende cykeltyverier, kan der i kriminalitetsbilledet ses en stigning på dette område. Der er endvidere sket en stigning i butikstyverier. Trods stigningen i antallet af anmeldelser i sager om økonomisk kriminalitet, er politikredsen lykkedes med at nedbringe sagsbeholdningen inden for området.
Politikredsen modtager fortsat mange anmeldelser om personfarlig kriminalitet, herunder anmeldelser om sædelighedsforbrydelser. Sagerne har høj prioriteret i politikredsen.
Den generelle kriminalitetsudvikling i de enkelte kommuner ser fornuftigt ud og følger det overordnede kriminalitetsbillede. Kommunerne adskiller sig ikke væsentligt fra hinanden.
På indbrudsområdet har politikredsen modtaget det laveste antal anmeldelser nogensinde. I 2021 registrerede politikredsen 959 anmeldelser om indbrud i privat beboelse. I de seneste 12 måneder har politikredsen registreret det lavest antal anmeldelser nogensinde med 815 anmeldelser om indbrud i privat beboelse, hvoraf 651 af disse er registreret i 2023. Politikredsen har siden sidste kredsrådsmøde anholdt og sigtet flere personer for en række forhold om indbrud begået i Slagelseområdet. Flere af disse personer er bosiddende i andre dele af landet, hvilket understøtter politikredsens analyse af, at områder med en god infrastruktur er mere udsatte i forhold til omrejsende krimielle.
Efterspørgslen efter politiet er fortsat stor. I de seneste 12 måneder har der været disponeret en patrulje til en opgave 34.458 gange, hvilket er på niveau med de foregående år. Politiets gennemsnitlige responstid inden for de seneste 12 måneder er 9 minutter og 53 sekunder. Politikredsens længste responstid inden for de seneste 12 måneder var på 11 minutter og 31 sekunder, og den hurtigste på 8 minutter og 58 sekunder.
Der blev endvidere orienteret om den nye rocker- og bandepakke og status på rocker- og bandesituationen nationalt og i politikredsen.
Simon Hansen forespurgte til baggrunden for, at Guldborgsund kommune ligger højt i forhold til antallet af anmeldelser om vold begået mod nogen i offentlig tjeneste på eksempelvis bosteder.
Allan Holm oplyste, at der eksempelvis kan være begrundet i, at en enkelt borger dagligt generere sager på et opholdssted på grund af udad reagerende adfærd.
Ole Vive orienterede om en konkret sag, som Faxe kommune har anmeldt til politikredsen vedrørende digital økonomisk kriminalitet. Kommunen kvitterede for det gode samarbejde med politikredsen i den forbindelse.
5. Konflikten mellem Israel og Hamas
Lene Frank præsenterede emnet og dets relevans til punktet på forrige kredsrådsmødet omkring InfoHuse.
Lars Harvest orienterede omkring sikkerhedssituationen i politikredsen, herunder indberetningsordning, hvor relevante forhold indberettes og følges nøje. Politikredsens efterretnings- og analyseenhed følger også situationen på internettet og foretager løbende indberetninger herom. Politikredsen overvåger området og håndterer de konkrete sager.
Kredsrådet drøftede herefter implikationerne ved konflikten mellem Israel og Hamas.
Lene Frank tilføjede, at hvis de enkelte skoler oplever episoder afledt af konflikten, henvises disse til at orientere politikredsen herom via InfoHus. Tilsvarende, hvis boligselskaberne oplever graffiti eller lignende. Politikredsen ser ikke en egentlig udvikling i kriminalitetsbillede på området.
6. Politiets indsats mod narkotika
Lene Frank præsenterede emnet.
Charlotte Bergen Skov redegjorde – på baggrund af en analyse fra politikredsens Efterretnings- og Analyse Enhed – for politiets indsatser mod narkotika. På baggrund af opgørelsen er der inden for de seneste 12 måneder 56 tilfælde af overtrædelse af straffelovens § 191, som er den skærpende strafbestemmelse for visse kvalificerede overtrædelser af lov om euforiserende stoffer. Det kan eksempelvis være gældende ved større mængder narkotika, overdragelse af euforiserende stoffer til et større antal personer eller mod et betydeligt vederlag eller under andre skærpende omstændigheder overdrager euforiserende stoffer. Politikredsen har i perioden fra den 1. januar til den 8. november 2023 registreret 1.016 sager om lov om euforiserende stoffer, hvor der er tale om besiddelse eller salg af euforiserende stoffer, der ikke er omfattet af straffelovens § 191. En stor del af disse sager er såkaldte initiativsager, hvor politiets fokus har en vis indflydelse på antallet af sager. Antallet af sager behøver derfor ikke være udtryk for en ændring i mængden eller tilgængeligheden af euforiserende stoffer, men kan afspejle politiets øget fokus på narkotika på gadeplan. På kommunalplan er der registreret flest sager om salg af euforiserende stoffer i 2023 i Slagelse, Guldborgsund og Næstved kommune, mens der i Sorø og Faxe kommune er registreret færrest.
Politikredsen arbejder med indsatsen bl.a. via OFOR, der er en uniformeret enhed under lokalpolitiet, som arbejder målrettet med utryghedsskabende adfærd i det offentlige rum, herunder unges adfærd og narkosalg på gadeplan, der kan medføre utryghed. OFOR arbejder videre med oplysninger fra politikredsens beredskab og har mulighed for at gå dybere ned i de enkelte problemstillinger. OFOR arbejder i lokalområdet og på de tidspunkter af døgnet, hvor unge erfaringsmæssigt udviser en utryghedsskabende adfærd. OFOR har fokus på opsøgende og relationsskabende arbejde med unge, ligesom OFOR samarbejder tæt med blandt andet kommuner, boligselskaber, klubber mv. Indsatserne er tværfaglige med henblik på at skabe en helhedsorienteret løsning.
Politikredsen orienterede om konkrete eksempler på OFORs arbejde i kommunerne.
Mikael Smed kvitterede for OFORs arbejde og gennemgangen heraf.
7. Eventuelt
Lene Frank orienterede om omlægningen af indsatsen ved den blå grænse. Kontrolsektionen i Udlændingekontrolafdelingen bliver reduceret, mens Efterforskningssektionen styrkes. Såvel af hensyn til opgavevaretagelsen, som omfatter efterforskninger på hele Sjælland, som af hensyn til rekrutteringsmulighederne, flyttes Efterforskningssektionen helt eller delvist til Rødbyhavn til en placering længere mod nord i politikredsen.
Holger Schou Rasmussen forespurgte, hvorvidt der fortsat skal opretholdelses modtagefaciliteter til ukraniske flygtninge på Havneskolen i Rødbyhavn. [Politikredsen har efterfølgende fulgt op på punktet og oplyst Lolland kommune, at modtagefaciliteten fortsat skal være til rådighed. Kommunen er i den forbindelse anmodet om at redegøre for driftsomkostningerne forbundet med at opretholde modtagefaciliteten, herunder hvilken betydning det vil have for kommunen, såfremt betingelserne for modtagefaciliteten ændres, således at det skal være til rådighed med et varsel på 48 timer.]
Simon Hansen kvitterede for politikredsens indsats i forbindelse med en konkret sag om påsatte brande i Nykøbing.
Lene Frank oplyste afslutningsvist, at der afholdes nytårsparole den 11. januar 2024 i Næstved.
***
Næste mødedato:
6. marts 2024 kl. 14.00-15.30 hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Parkvej 50 i Næstved.