Gode råd fra politiet
Formuler en klar politik om, hvordan personalet skal håndtere eventuelle tyverisituationer og sørg for at instruere dem i retningslinjerne, så de er klædt på, hvis situationen opstår.
Overvej at tilbyde personalet uddannelse eller efteruddannelse i, hvordan de håndterer butikstyveri eller røveri. Butikspersonalet bør være uddannet eller som minimum orienteret om, hvordan de skal (konflikt)håndtere en tyveri- eller røverisituation, så situationen ikke optrappes yderligere, og de måske kan blive udsat for vold eller trusler herom.
Som led i at klæde dine medarbejdere på til at håndtere en tyverisituation, kan du bruge vores vejledning i, hvordan og hvornår de skal kontakte politiet:
Sørg for at personalet i butikken er synlige og opmærksomme - det virker præventivt og vil reducere antallet af butikstyverier.
Oplær personalet til at holde øje med mistænkelig adfærd og sørg for, at de ved hvilke type personer og adfærdsmønstre, de skal være opmærksomme på, herunder tricktyve, hvor tyvene oftest begår tyveri i par, hvor den ene distraherer en butiksansat, mens den anden begår selve butikstyveriet.
Indret butikken pænt og ryddeligt. Hvis butikken fremstår rodet, kan det animere til butikstyveri. Uorden signalerer, at der er ikke er orden på forholdene i butikken.
Indret butikken, så butikspersonalet kan overskue det meste af rummet eller lokalerne. Hvis fx reoler eller varer står på tværs af lokalet, er det svært at overskue butikken og kunderne.
Placer eftertragtede varer så tæt på personalet som muligt eller i fx aflåste montre.
Er skaden sket?
Hvis du er blevet udsat for for butikstyveri, bør du anmelde det til politiet.
Anmeld