Spring til hovedindhold

Forslag

Bornholms Politi

Døgnrapport

10. juli 2025 10:09

Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 10. juli 2025

Uddrag af døgnrapporten fra onsdag den 9. juli kl. 07.00 til torsdag den 10. juli kl. 07.00.

Færdselsuheld og spirituskørsel

Onsdag kl. 15.37 fik Bornholms Politi en anmeldelse om, at en mand på scooter var kørt ind i en bygning på Torvegade i Nexø. Da politiet kom til stedet, kunne patruljen konstatere, at den 44-årige mand fra Nexø havde en alkoholpromille, som var væsentligt over det tilladte. Han blev derfor sigtet for spirituskørsel. Den 44-åriges scooter blev derudover målt til at kunne køre mindst 43 km/t, hvor kun 30 km/t er tilladt for et køretøj i kategorien 'lille knallert'. Scooteren blev beslaglagt af politiet med henblik på konfiskation. Den 44-årige var lettere tilskadekommen efter uheldet og blev kørt til behandling på Bornholms Hospital.

Kl. 18.58 blev en lille knallert standset på Rønnevej i Bodilsker. Føreren, 36-årig mand fra Bodilsker, havde en alkoholpromille over det tilladte. Han blev derfor sigtet for spirituskørsel.

Kl. 20.10 fik Bornholms Politi en anmeldelse om, at en parkeret bil ved parkeringspladsen på Vesterbro i Aakirkeby var blevet påkørt, mens ejeren havde været inde at handle. Ejeren af bilen havde ikke set, hvem der havde påkørt bilen, og der var ikke blevet efterladt nogen kontaktoplysninger. Hvis der er vidner, som har hørt eller set noget, der kan være relevant for sagen, så ring gerne til Bornholms Politi på tlf. 114.

 

Andre færdselssager

En personbil ført af en 36-årig kvinde fra Rønne blev onsdag kl. 11.36 stoppet på Zahrtmannsvej i Rønne. I bilen var der på bagsædet en voksen samt fire børn, på trods af at der kun var siddepladser til tre personer. Kvinden fik derfor en bøde på 2000 kr. samt et klip i kørekortet. Derudover skal hun betale 500 kr. i bidrag til Offerfonden.

En 39-årig mand fra Hasle blev kl. 17.12 stoppet i bil i Rønne, hvor han fik en bøde på 1.000 kr. fordi den bagerste nummerplade ikke var fuldt synlig.

En 23-årig mandlig bilist fra Rønne blev kl. 21.16 stoppet på Haslevej i Rønne, hvor han fik en bøde på 1.000 kr. for ikke at have medbragt sit kørekort.

En 49-årig kvinde fra København fik onsdag aften en bøde på 1000 kr. for ikke at have lys på bilen, efter at være blevet stoppet på Østergade i Rønne.

To cyklister fra Sjælland på hhv. 55 og 50 år blev natten til torsdag stoppet på Pilegade i Allinge, hvor de fik hver en bøde på 700 kr. for at køre uden lys på cyklen.

Pressekontakt

 

E-mail: bornh-kommunikation@politi.dk

Telefon: 2323 1448

9. juli 2025

Bornholms Politi

Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 9. juli 2025

Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag den 8. juli kl. 07.00 til onsdag den 9. juli kl. 07.00.

8. juli 2025

Bornholms Politi

Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 8. juli 2025

Uddrag af døgnrapporten fra mandag den 7. juli kl. 07.00 til tirsdag den 8. juli kl. 07.00.

7. juli 2025

Bornholms Politi

Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 7. juli 2025

Uddrag af døgnrapporten fra fredag den 5. juli kl. 07.00 til mandag den 7. juli kl. 07.00.