Spring til hovedindhold

Forslag

Bornholms Politi

Døgnrapport

14. oktober 2024 11:06

Bornholms Politi: uddrag af døgnrapporten den 14. oktober 2024

Uddrag af døgnrapporten fra fredag den 11. oktober kl. 07.00 til mandag den 14. oktober kl. 07.00.

Uro og uorden

Bornholms Politi fik natten til lørdag kl. 5.02 en anmeldelse om, at en 33-årig mand fra Rønne skabte uro på en privatadresse i Rønne og ikke ville forlade stedet. En patrulje tog ud til adressen og bortviste manden fra stedet. I den forbindelse råbte den 33-årige adskillige ukvemsord mod politiet. Manden blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

 

Brand

Lørdag kl. 16.34 blev Bornholms Politi og Bornholms Brandvæsen kaldt ud til en brand ved en villa i Nexø. Her var der gået ild i nogle buske i forbindelse med, at naboen havde benyttet en ukrudtsbrænder. Brandvæsnet fik hurtigt kontrol over branden. En 69-årig kvinde fra Nexø blev sigtet for overtrædelse af Beredskabsloven på grund af uforsigtig brug af ukrudtsbrænder. 

 

Savnet person

Lørdag kl. 19.10 fik Bornholms Politi en anmeldelse af, at en ældre kvinde var gået fra et plejecenter i Rønne, og at personalet havde søgt forgæves efter hende i området. Politiet iværksatte søgning med politihunden Ivan, som hurtigt fik færden af kvinden, hvilket førte til at hun blev meldt fundet kl. 20.12. Kvinden var lettere forkommen, men ellers uskadt, og blev bragt til kontrol på Akutmodtagelsen.

 

Parkering ved Rønne Havn

Bornholms Politi fik lørdag aften adskillige henvendelser fra borgere, som ikke kunne få deres bil ud fra grusparkeringspladsen på Remisevej ved Rønne Havn, fordi der var blevet parkeret biler i tre rækker. Ejerne af bilerne blev derfor indledningsvis forsøgt kontaktet. Da problemet stadig ikke var løst søndag morgen, blev otte biler bugseret væk. Politiet minder borgere om, at parkering ifølge færdselsloven ikke må ske på en sådan måde, så adgangen til andet køretøj herved hindres, eller at dette ikke kan føres fra stedet.

 

Andre færdselssager

Fredag formiddag og eftermiddag fik seks bilister hver en bøde og et klip i kørekortet for at bruge håndholdt mobiltelefon under kørslen. Der var tale om en 45-årig mand fra Rønne, en 53-årig mand fra Nexø, en 32-årig mand fra Rønne, en 50-årig mand fra Hasle, en 27-årig mand fra Rønne samt en 40-årig kvinde fra Rønne, som blev stoppet forskellige steder i Rønne.

 

En 75-årig mand fra Nexø blev stoppet på Paradisvej i Nexø fredag formiddag og sigtet for at køre bil uden at have sikkerhedssele på.

 

Derudover fik en 62-årig kvinde fra København en bøde og et klip i kørekortet for at overskride spærrelinjerne i forbindelse med en overhaling på Segenvej i Almindingen, også fredag formiddag.

Pressekontakt

 

E-mail: bornh-kommunikation@politi.dk

Telefon: 2323 1448

16. oktober 2024

Bornholms Politi

Bornholms Politi: uddrag af døgnrapporten den 16. oktober 2024

Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag den 15. oktober kl. 07.00 til onsdag den 16. oktober kl. 07.00.

15. oktober 2024

Bornholms Politi

Bornholms Politi: uddrag af døgnrapporten den 15. oktober 2024

Uddrag af døgnrapporten fra mandag den 14. oktober kl. 07.00 til tirsdag den 15. oktober kl. 07.00.

11. oktober 2024

Bornholms Politi

Bornholms Politi: uddrag af døgnrapporten den 11. oktober 2024

Uddrag af døgnrapporten fra torsdag den 10. oktober kl. 07.00 til fredag den 11. oktober kl. 07.00.