Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 26. august 2025
Uddrag af døgnrapporten fra mandag den 25. august kl. 07.00 til tirsdag den 26. august kl. 07.00.
Færdsel
Bornholms Politis ATK-bil foretog mandag hastighedsmålinger på Strandvejen i Hasle. Her blev en bil målt til at køre 100 km/t, hvor 80 km/t er tilladt.Derudover blev der foretaget hastighedsmålinger på Skovgårdsvejen i Vestermarie. Her blev tre biler målt til at køre hurtigere end de tilladte 50 km/t. Højeste hastighed blev målt til 66 km/t.