Spring til hovedindhold

Forslag

Bornholms Politi

Døgnrapport

31. oktober 2024 10:27

Bornholms Politi: uddrag af døgnrapporten den 31. oktober 2024

Uddrag af døgnrapporten fra onsdag den 30. oktober kl. 07.00 til torsdag den 31. oktober kl. 07.00.

Indbrud

Bornholms Politi fik onsdag kl. 9.10 en anmeldelse om, at der var blevet begået et indbrud i Socialpsykiatriens lokaler på Vestergade i Allinge. Indbruddet var sket i tidsrummet mandag d. 28. oktober kl. 14.45 til onsdag d. 30. oktober kl. 8.30. Bornholms Politi hører gerne fra borgere, der har hørt eller set noget i det tidsrum på tlf. 114.

 

Ulovligt fyrværkeri

Bornholms Politi har det seneste døgn modtaget tre henvendelser om ulovlig affyring af fyrværkeri. 

Kl. 18.51 fik politiet en anmeldelse fra en borger i Bodilsker, som kunne se fyrværkeri blive affyret længere væk. 

Kl. 19.12 kom en anmeldelse om, at en gruppe unge mennesker kastede med kanonslag e.l. på Østre Jernbanesti i Rønne. Kort tid efter kom endnu en anmeldelse om, at der var blevet begået hærværk på en postkasse på Værmlandsvej i Rønne ved brug af kanonslag, og at en gruppe unge var set løbe fra stedet. En patrulje fik efterfølgende kontakt til en gruppe unge mennesker, som de fik en snak med. Ingen blev sigtet. 

Politiet minder om, at affyring af fyrværkeri for almindelige forbrugere er begrænset til dagene den 31. december og 1. januar. Derudover er kanonslag ulovlige at sælge og anvende hele året. Bornholms Politi opfordrer forældre til at tage en snak med deres børn om regler og ricisi for affyring af fyrværkeri.

 

Færdsel

Onsdag kl. 17.05 blev en 19-årig mand fra Rønne stoppet i bil på Gl. Rønnevej i Nexø, hvor han blev sigtet for at have tilkoblet en campingvogn, der ikke var indregistreret. Derudover oversteg campingvognens tilladte totalvægt bilens koblingsvægt.

 

Kl. 17.25 fik en 72-årig mand fra Nexø en bøde på 700 kr. for at køre på cykel uden at have lys på. Det skete også på Gl. Rønnevej i Nexø.

Kl. 17.50 blev en af politiets patruljebil på Svanekevej i Østermarie mødt af en modkørende bil med langt lys, som ikke blændede ned, på trods af at patruljebilen flere gange kippede med det lange lys. Det udløste en bøde til føreren, en 52-årig mand fra Svaneke, som tilkendegav, at han nok havde stolet lidt for meget på den automatiske nedblændingsfunktion bilen.

ATK-bilen var onsdag morgen kl. 6.00 – 9.00 til stede på Torneværksvej i Rønne, hvor 10 biler blev målt til at køre for hurtigt. Den højeste hastighed blev målt til 55 km/t, hvor man må køre 40 km/t.

Derudover foretog ATK-bilen målinger på Rønnevej i Allinge kl. 10.00-11.00, hvor tre biler blev målt til at køre for hurtigt. Den højeste hastighed blev målt til 73 km/t, hvor 50 km/t er tilladt, og her får føreren et klip i kørekortet.

Pressekontakt

 

E-mail: bornh-kommunikation@politi.dk

Telefon: 2323 1448

5. november 2024

Bornholms Politi

Bornholms Politi: uddrag af døgnrapporten den 5. november 2024

Uddrag af døgnrapporten fra mandag den 4. november kl. 07.00 til tirsdag den 5. november kl. 07.00.

4. november 2024

Bornholms Politi

Bornholms Politi: uddrag af døgnrapporten den 4. november 2024

Uddrag af døgnrapporten fra fredag den 1. november kl. 07.00 til mandag den 4. november kl. 07.00.

1. november 2024

Bornholms Politi

Bornholms Politi uddrag af døgnrapporten den 1 november 2024

Uddrag af døgnrapporten fra torsdag den 31. oktober kl. 07.00 til fredag den 1. november kl. 07.00.