Spring til hovedindhold

Forslag

Bornholms Politi

Døgnrapport

4. november 2024 09:35

Bornholms Politi: uddrag af døgnrapporten den 4. november 2024

Uddrag af døgnrapporten fra fredag den 1. november kl. 07.00 til mandag den 4. november kl. 07.00.

Uro 

Fredag kl. 11.25 blev Bornholms Politi kaldt til Bornholms Lufthavn, fordi en 64-årig kvindelig passager fra København havde optrådt ubehageligt over for en stewardesse under flyvningen. Politiet tog en snak med de involverede parter og gav kvinden en henstilling om at forholde sig roligt ved fremtidige flyvninger. 

Fredag kl. 17.45 fik Bornholms Politi en anmeldelse om, at der var et slagsmål på en privatadresse på Almegade i Rønne. Politiet tog ud til stedet, hvor en 33-årig mand fra Rønne kortvarigt blev anholdt med henblik på at skabe ro på stedet. Ingen af partnerne ønskede at anmelde noget.

 

Butikstyveri

Fredag kl. 16.13 fik Bornholms Politi en anmeldelse om butikstyveri i SuperBrugsen i Aakirkeby, hvor to 14-årige piger fra Rønne havde stjålet en flaske alkohol. 

 

J-dag

J-dag forløb roligt og uden betydelige sager, der krævede politiets involvering. 

Fredag kl. 22.58 fik politiet en anmeldelse om en beruset 53-årig kvinde fra Rønne, der gik på kørebanen på Svanekevej i Rønne. En patrulje tog kontakt til kvinden og gav hende et lift hjem.

Derudover foretog Bornholms Politi bevillingskontrol med tre restaurationer på øen fredag aften og natten til lørdag – to i Rønne og en i Allinge. Her blev der foran et værtshus i Rønne konstateret en stor mængde knuste flasker. Bortset fra det var alt i orden.

 

Fund af syrebombe

Lørdag kl. 11.25 blev Bornholms Politi kontaktet af en borger, der havde fundet noget, som kunne ligne en syrebombe. En patrulje tog til stedet og destruerede genstanden.

 

Løs hund

Lørdag kl. 11.49 fik Bornholms Politi en anmeldelse om, at en løs hund i Nordskoven i Rønne var løbet ind i en cykel, så cyklisten væltede. Ejeren af hunden, en 61-årig kvinde fra Rønne, blev sigtet for overtrædelse af Naturbeskyttelsesloven, og cyklisten blev kørt til kontrol på Akutmodtagelsen.

 

Spirituskørsel

En 64-årig kvinde fra Vestermarie blev lørdag kl. 20.03 sigtet for spirituskørsel. Kvinden blev truffet på sin bopæl af en patrulje, efter at hun var blevet set køre bil i påvirket tilstand. Kvinden blev anholdt og taget med til Rønne Politigård.

 

Færdsel

Søndag kl. 11.29 blev en 51-årig mand fra Rønne stoppet på Åkirkebyvej i Rønne på en lille knallert. Manden fik en bøde på 1000 kr. for forkert placering på vejbanen.

Derudover blev nummerpladerne til en personbil på Store Torvegade i Rønne inddraget søndag kl. 13.46 på grund af restance. 

Pressekontakt

 

E-mail: bornh-kommunikation@politi.dk

Telefon: 2323 1448

5. november 2024

Bornholms Politi

Bornholms Politi: uddrag af døgnrapporten den 5. november 2024

Uddrag af døgnrapporten fra mandag den 4. november kl. 07.00 til tirsdag den 5. november kl. 07.00.

1. november 2024

Bornholms Politi

Bornholms Politi uddrag af døgnrapporten den 1 november 2024

Uddrag af døgnrapporten fra torsdag den 31. oktober kl. 07.00 til fredag den 1. november kl. 07.00.

31. oktober 2024

Bornholms Politi

Bornholms Politi: uddrag af døgnrapporten den 31. oktober 2024

Uddrag af døgnrapporten fra onsdag den 30. oktober kl. 07.00 til torsdag den 31. oktober kl. 07.00.