Spring til hovedindhold

Forslag

Bornholms Politi

Døgnrapport

12. marts 2024 09:37

Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten 12. marts 2024

Uddrag af døgnrapporten fra mandag den 11. marts kl 7.00 til tirsdag den 12. marts kl. 07.00.

Politiet fandt tyvekoster under ransagning

 

Under to forskellige tyverier i februar og marts stjal to butikstyve i forening elektrisk værktøj for en samlet værdi på omkring 13.000 kr. Politiet efterforskede sagen, og mandag eftermiddag omkring 12.20 foretog politiet en ransagning på en adresse i Rønne, hvor de to formodede butikstyve opbevarede de stjålne genstande. Under ransagningen lykkedes det betjentene at finde alle kosterne, og de to personer – en 25-årig mand fra Aakirkeby og en 49-årig kvinde fra Rønne – blev sigtet for butikstyveri og kan nu se frem til et retsligt efterspil.

 

Formodet gerningsmand fik snitsår under klammeri

 

Mandag aften omkring 17.30 kom to mænd på henholdsvis 26 år og 33 år i klammeri på en adresse i Pedersker. Under klammeriet fik den 33-årige mand et snitsår i hånden, og han tog derfor selv på skadestuen for at modtage behandling. I mens ringede den 26-årige mand og anmeldte episoden til politiet. Selvom det var den 33-årige mand, der var endt på skadestuen, så pegede politiets indledende undersøgelse på, at det var ham selv, der havde haft kniven i hånden. Den 33-årige mand blev derfor sigtet for vold og anholdt. Han blev løsladt igen efter afhøring. Politiet efterforsker sagen.

 

Politiet foretog fartkontrol i Hasle og Rønne

 

Mandag formiddag var politiet tilstede med fotovognen på to forskellige strækninger i henholdsvis Hasle og Rønne.

 

Mellem kl. 7.37-9.37 foretog politiet fartkontrol på Strandvejen i Halse, hvor man maksimalt må køre 80 km/t. Her blev ingen bilister målt til at køre for stærkt.

 

Herefter foretog politiet fartkontrol på Østergade i Rønne, hvor man maksimalt må køre 40 km/t. Her blev ni bilister målt til at køre for stærkt, hvor den højst målte hastighed var 55 km/t.

Pressekontakt

 

E-mail: bornh-kommunikation@politi.dk

Telefon: 2323 1448

15. juli 2025

Bornholms Politi

Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 15. juli 2025

Uddrag af døgnrapporten fra mandag den 15. juli kl. 07.00 til tirsdag den 16. juli kl. 07.00.

14. juli 2025

Bornholms Politi

Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 14. juli 2025

Uddrag af døgnrapporten fra fredag den 111. juli kl. 07.00 til mandag den 14. juli kl. 07.00.

11. juli 2025

Bornholms Politi

Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 11. juli 2025

Uddrag af døgnrapporten fra torsdag den 10. juli kl. 07.00 til fredag den 11. juli kl. 07.00.