Spring til hovedindhold

Forslag

Bornholms Politi

Døgnrapport

18. oktober 2024 09:52

Bornholms Politi: uddrag af døgnrapporten den 18. oktober 2024

Uddrag af døgnrapporten fra torsdag den 17. oktober kl. 07.00 til fredag den 18. oktober kl. 07.00.

Hærværk

 

Onsdag eftermiddag har Bornholms Politi modtaget en anmeldelse om hærværk på en bil parkeret i Smallesund i ejers indkørsel. Hærværket er foregået mellem mandag kl. 17.00 og tirsdag kl. 05.00. Bilens ruder er blevet knust. Bornholms Politi søger fortsat eventuelle vidner og kan kontaktes på 114 eller 56901448.

 

 

Færdsel

 

Torsdag kl. 08.45 fik Bornholms Politi en anmeldelse om et færdselsuheld på Søndre Landevej i Åkirkeby. En varebil fra Knudsker El ført af en 39-årig mand fra Østermarie måtte undvige en modkørende billist, som kørte over i hans vejbane. For at undgå frontal påkørsel, blev han nødt til at køre over en grøft og ud på marken. Der skete materielle skader på bilen i form af en bule og sort afsmitning. Føreren af den anden bil, en Mercedes Sprinter med et stort Skoda-logo, ført af en mand formentlig 30-40 år, langt hår og fuldskæg efterlyses. Politiet kan kontaktes på 114 eller 56901448.

 

Torsdag kl. 12.04 fik Bornholms Politi en anmeldelse om et mindre færdselsuheld på Borrelyngvej i Hasle, hvor en personbil ført af en 20-årig kvinde fra Aalborg havde påkørt en personbil, idet hun overså, at den forankørende bil bremsede for at foretage et venstresving.

 

Torsdag kl. 15.15 blev en 51-årig mand fra Klemensker stoppet på sin lille knallert på Klemens Storegade i Klemensker og sigtet for af føre lille knallert på kørebanen på trods af, at kørslen skal foregå på den anlagte cykelsti. Manden fik en bøde på 1000 kr.

 

Torsdag kl. 18.55 blev en 54-årig mand fra København sigtet for at føre cykel i lygtetændingstiden, selvom cyklen ikke var forsynet med virksom for- og baglygte. Manden fik en bøde på 700 kr.

 

Torsdag kl. 19.26 blev en 39-årig kvinde fra Rønne stoppet på Teglkåsvej i Hasle og sigtet for at være påvirket af kokain, i besiddelse af 0,3 gram hash, 0,5 gram kokain og 0,5 gram amfetamin. Derudover blev kvinden sigtet for ikke at være i besiddelse af førerret til personbil.

 

Torsdag kl. 21.30 blev en 22-årig mand fra Rønne stoppet på Pingels Alle i Rønne og sigtet for at føre personbil, hvor han gentagne gange gassede op, hvilket medførte unødig støj med den i forvejen larmende udstødning.

 

 

Bortvisning af uønsket person

 

Torsdag kl. 13.45 fik Bornholms Politi en anmeldelse om en uønsket person på Shell, Zahrtmannsvej i Rønne. En 34-årig mand fra Rønne havde stået i butikken i næsten en time, og personalet kunne ikke kommunikere med ham. Manden blev herefter kørt hjem af en patrulje.

 

 

Uro og uorden

 

Torsdag kl. 23.40 fik Bornholms Politi en anmeldelse fra en adresse i Rønne, hvor en 27-årig mand fra Rønne havde truet flere unge piger – blandt andet fremgik det, at manden var i besiddelse af en pistol. Politiet skaffede sig adgang til adressen og anholdt manden. Han blev sigtet for trusler. Ved ransagningen blev der ikke fundet hverken pistol eller andre våben. Det kom dog i samme forbindelse til politiets kendskab, at en 19-årig mand fra Rønne, som også havde været til stede på adressen, havde forladt stedet for at begå indbrud i Kvicklys gård for at stjæle sodavand. En hundepatrulje blev sendt til området omkring Kvickly og kunne kort efter anholde manden, som kom trækkende med sin cykel og fire rammer sodavand, som han erkendte at have stjålet fra Kvicklys gård.

 

Pressekontakt

 

E-mail: bornh-kommunikation@politi.dk

Telefon: 2323 1448

17. oktober 2024

Bornholms Politi

Bornholms Politi: uddrag af døgnrapporten den 17. oktober 2024

Uddrag af døgnrapporten fra onsdag den 16. oktober kl. 07.00 til torsdag den 17. oktober kl. 07.00.

16. oktober 2024

Bornholms Politi

Bornholms Politi: uddrag af døgnrapporten den 16. oktober 2024

Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag den 15. oktober kl. 07.00 til onsdag den 16. oktober kl. 07.00.

15. oktober 2024

Bornholms Politi

Bornholms Politi: uddrag af døgnrapporten den 15. oktober 2024

Uddrag af døgnrapporten fra mandag den 14. oktober kl. 07.00 til tirsdag den 15. oktober kl. 07.00.