Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 15. oktober 2025
Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag den 14. oktober kl. 07.00 til onsdag den 15. oktober kl. 07.00.
Færdsel
Tirsdag kl. 21.15 blev en 26-årig mand standset på Søndergade i Rønne. Manden blev sigtet for at have ført personbil uagtet, at han var frakendt førerretten samt for at være påvirket af euforiserende stoffer.
En passager i bilen blev ligeledes siget for knivloven, idet han var i besiddelse af en foldekniv uden at have et anerkendelsesværdigt formål.
Brand
Tirsdag kl. 12.54 indgik en anmeldelse om ild i et skur på Frederiksvej i Nexø. En patrulje og brandvæsnet kom til stedet og konstaterede at skuret var belagt med asbesttag, som var overtændt.
Der blev efterfølgende foretaget afspærring, og naboerne blev adviseres om at blive indendørs indtil branden var slukket.