Spring til hovedindhold

Forslag

Bornholms Politi

Nyhed

7. november 2025 13:06

32-årig får fængelsstraf for indbrud, tyveri og bedrageri

En 32-årig mand blev torsdag den 6. november 2025 ved Retten på Bornholm idømt ubetinget fængsel i et år og tre måneder for at stå bag 27 kriminelle forhold siden februar 2025.

En 32-årig mand fra Bornholm blev torsdag ved Retten på Bornholm kendt skyldig i flere tilfælde af indbrud i redskabsskure, tyveri, bedrageri, ulovlig våbenbesiddelse og besiddelse af euforiserende stoffer. Samlet set blev den 32- årige kendt skyldig i samlet set 27 kriminelle forhold, som var begået i en periode på otte måneder. Dommen lød på ubetinget fængsel i et år og tre måneder.

”Jeg er meget tilfreds med sagens udfald, da den 32-årige har begået et stort antal kriminelle handlinger på Bornholm i en periode på otte måneder. Fra Anklagemyndighedens side har vi blandt andet lagt vægt på, at den tiltalte faldt tilbage i sit kriminelle handlemønster kort tid efter, at han i januar blev løsladt efter at have afsonet en tidligere dom. Derfor mener jeg, at det er meget positivt, at retten fandt, at den tiltalte skulle idømmes en markant fængselsstraf,” siger chefanklager Marina Moltke-Leth ved Anklagemyndigheden på Bornholm.

Den 32-årige blev kendt skyldig i en lang række forhold:

  • 4 tilfælde af bedrageri
  • 8 indbrud i skure samt 1 forsøg på indbrud
  • 3 tilfælde af ulovlig besiddelse af knive
  • 1 tilfælde af ulovlig besiddelse af et knojern
  • 3 tilfælde af besiddelse af euforiserende stoffer
  • 6 tilfælde af tyveri
  • 1 tilfælde af brugstyveri

 

Serie af indbrud, kødtyveri og falske annoncer

I bedragerisagerne havde den 32-årige via annoncer i Den Blå Avis taget imod betaling for smykker og elektronikvarer, som han ikke havde intention om at levere. De forurettede i disse sager blev tilkendt erstatning for deres tab.

Senest blev den 32-årige i oktober 2025 sigtet for en række indbrud i skure i Nexø samt et butikstyveri i Kvickly Nexø, hvor han havde forsøgt at stjæle kød og alkohol. Herefter har han siden den 22. oktober været varetægtsfængslet. Han forbliver varetægtsfængslet frem til afsoning.

Den 32-årige har anket dommen til Landsretten.

Pressekontakt

 

E-mail: bornh-kommunikation@politi.dk

Telefon: 2323 1448

8. september 2025

Bornholms Politi

Søg om støtte fra SSP-puljen til initiativer for Bornholms børn og unge

Har du en idé til et lokalt projekt eller en aktivitet målrettet børn og unge, som har et kriminalpræventivt perspektiv? Så kan du søge om støtte fra Bornholms SSP-pulje.

12. juni 2025

Bornholms Politi

Politi opfordrer borgere til at fjerne biler Allinge straks

Borgere risikerer, at politiet fjerner deres bil i dag – og det kan blive bekosteligt

4. juni 2025

Bornholms Politi

Midlertidigt droneforbud til Folkemødet 2025

Bornholms Politi indfører igen i år et midlertidigt droneforbud til Folkemødet af sikkerhedsmæssige årsager.