Bliv testet for Covid-19 før du rejser ud eller hjem
Beredskabsstaben på Bornholm opfordrer alle rejsende til og fra Bornholm til at lade sig teste for Covid-19. Heriblandt også herboende, der netop er kommet hjem fra julerejse eller er på vej over vandet for at fejre nytår.
Bidrag aktivt til at holde smittetallet nede
Opfordringen gælder også, selvom du ikke har symptomer. Man kan godt være bærer af virussen og dermed risikere at smitte andre, uden selv at have symptomer.
Ved at lade dig teste, mindsker du risikoen for uforvarende at komme til at smitte andre. På den måde bidrager du aktivt til en fælles indsats for at holde smittetallet nede, både på Bornholm og i resten af landet.
Tag en hurtigtest på vej til og fra færge eller fly
Falcks testcenters placering i Rønne, gør det nemt at få foretaget en hurtigtest direkte fra ankomst til Bornholm eller umiddelbart før afrejse. Uanset, om du rejser med færge eller fly.
Du finder Falcks testcenter ved Søndermarkshallen, Aakirkebyvej 136, 3700 Rønne.
Normale åbningstider:
Mandag til fredag: Kl. 9 - 20
Lørdag til søndag: Kl. 10 – 19
Åbningstider nytår:
29.- 30. december: Normale åbningstider
31. december (Nytårsaftensdag): kl. 9 – 14
1. januar (Nytårsdag): Kl. 12 - 20
Gå i selvisolation, hvis du har symptomer
Får du symptomer, skal du gå i selvisolation med det samme, følge øvrige retningslinjer og booke tid til test på coronaproever.dk. Får du behov for lægehjælp, skal du kontakte din praktiserende læge eller 1813.
Har du har symptomer på at være smittet med Covid19, før din planlagte rejse til Bornholm, så bliv hjemme.
Bornholms Regionskommune
Bornholms Hospital
Beredskabsstyrelsen
Forsvaret og Det Bornholmske Hjemmeværn
Bornholms Politi