Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

1. juni 2022 18:56

Lange fængselsstraffe i terrorsag

To mænd blev i dag begge idømt fængsel i 12 år og seks måneder for forsøg på terrorisme. De er fundet skyldige i at anskaffe sig kemikalier og udstyr til fremstilling af en eller flere bomber, der skulle bruges ved et terrorangreb. En 40-årig kvinde, der er kendt skyldig i at fremme og finansiere terrorvirksomhed, blev idømt fængsel i fire år.

En alvorlig sag om forsøg på terrorisme blev i dag afgjort i Københavns Byret, hvor dommen til to mænd på 23 og 24 år lød på fængselsstraffe i 12 år og seks måneder. Den 23-årige fik desuden frataget sit danske statsborgerskab og blev udvist for bestandigt.

De to mænd blev den 28. marts 2022 fundet skyldige i forsøg på terrorisme, mens en 40-årig kvinde blev frifundet for den tiltale. Hun blev dog fundet skyldig i at have finansieret og fremmet terrorvirksomhed ved at have overført penge til personer med tilknytning til terrororganisationen Islamisk Stat. Hun blev i dag straffet med fire års fængsel.

De tre dømte blev anholdt i december 2019, da Politiets Efterretningstjeneste og flere politikredse slog til i en stor aktion flere steder i landet. De har alle siden siddet varetægtsfængslet, men den 40-årige kvinde blev dog løsladt, efter skyldsspørgsmålet blev afgjort den 28. marts.

Politiet har siden aktionen i 2019 gennemført en omfattende efterforskning, og det er i den forbindelse blevet klarlagt, at de to mænd havde planer om at fremstille en eller flere bomber, der skulle bruges ved et terrorangreb et ukendt sted i enten Danmark eller i udlandet. Retten har bl.a. fundet det bevist, at de to mænd var i besiddelse af forskellige kemikalier samt udstyr til at fremstille sprængstoffet TATP.

”Sager om terrorisme er altid alvorlige, men når vi ser på denne og de planer, der indgår i den, så er der ingen tvivl om, om at sagen her hører til i den meget alvorlige ende. Politiet har gjort et omfattende stykke arbejde med efterforskningen, og jeg er godt tilfreds med den afgørelse, som retten i dag er kommet frem til,” siger specialanklager Anders Larsson fra Københavns Politi.

De tiltalte har udbedt sig betænkningstid ift. eventuel anke.

Pressekontakt

Telefon: 35219260

1. april 2025

Københavns Politi

17-årig svensk dreng idømt otte års fængsel for drabsforsøg på Blågårds Plads

Københavns Byret har idømt en ung svensker otte års fængsel for at have ladet sig hverve til at begå drab på Nørrebro. Ingen blev ramt, da han affyrede et enkelt skud på Blågårds Plads den 31. juli 2024.

1. april 2025

Københavns Politi

Tre mænd tiltalt for skuddrab på åben gade i København

En 20-årig svensk statsborger er tiltalt for at have dræbt en 37-årig mand med flere skud på hjørnet af Nyropsgade og Herholdtsgade i Indre By den 19. oktober 2023. To danske statsborgere er tiltalt for at have deltaget i planlægningen af drabet.

20. marts 2025

Københavns Politi

To mænd dømt i stor sag om hvidvask - yderligere to sigtet

Efterforskningen af et større hvidvasknetværk har i denne uge både ført til domme til bagmænd og nye sigtelser i sagen.