Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

1. april 2025 14:30

17-årig svensk dreng idømt otte års fængsel for drabsforsøg på Blågårds Plads

Københavns Byret har idømt en ung svensker otte års fængsel for at have ladet sig hverve til at begå drab på Nørrebro. Ingen blev ramt, da han affyrede et enkelt skud på Blågårds Plads den 31. juli 2024.

Den dengang 16-årige dreng blev i juli 2024 på beskedtjenesten Telegram hyret til at rejse fra Sverige til Danmark for at dræbe en person.

 

Bevæbnet med en pistol opsøgte han om aftenen den 31. juli forgæves flere adresser i København for at finde den person, han skulle skyde. Cirka kl. 21 indfandt han sig på Blågårds Plads på Nørrebro, hvor han blev antastet af to unge mænd. Her trak han en pistol og affyrede et enkelt skud uden at ramme nogen. Kort efter blev han anholdt tæt på gerningsstedet.

 

”Den dømte har forklaret, at han i løbet af aftenen fortrød sit forehavende og ikke skød for at ramme nogen. Den forklaring troede retten ikke på,” siger specialanklager Andreas Emil Christensen.

 

Ud over fængselsstraffen er den 17-årige dreng blevet udvist med indrejseforbud for bestandig.

 

En 31-årig kvinde, der også var tiltalt i sagen, blev fundet skyldig i at have besiddet tre skydevåben og straffet med tre et halvt års fængsel.

 

Hun modtog dommen, mens den 17-årige svensker udbad sig betænkningstid i forhold til en eventuel anke.

 

En tredje person, en 28-årig svensk statsborger, er tiltalt for at have rekrutteret den 17-årige, for at have lokket ham med betaling og for at have instrueret ham og hjulpet ham med at kontakte medgerningsmænd.

 

Den 28-årige sidder fængslet i Chile og er begæret udleveret til Danmark.

Pressekontakt

Telefon: 35219260

19. juni 2025

Københavns Politi

Københavns Politi udpeger nyt område med mulighed for straffritagelse i tilknytning til stofindtagelsesrum

Området udpeges i forbindelse med åbningen af et stofindtagelsesrum på Sundholm

13. juni 2025

Københavns Politi

31-årig irakisk statsborger udleveres til strafforfølgning for medvirken til tre drabsforsøg

Myndighederne i De Forenede Arabiske Emirater har på Københavns Politis anmodning anholdt en 31-årig irakisk statsborger og udleveret ham til Danmark med henblik på retsforfølgning.

12. juni 2025

Københavns Politi

Vidner søges i sag om skyderi på Teglholmen

To personer blev såret, da der blev skudt ind gennem et vindue i en lejlighed på Teglholmsgade natten til mandag den 2. juni. Københavns Politi søger vidner, som har befundet sig på Teglholmen i perioden omkring skyderiet.