Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

19. juni 2025 09:14

Københavns Politi udpeger nyt område med mulighed for straffritagelse i tilknytning til stofindtagelsesrum

Området udpeges i forbindelse med åbningen af et stofindtagelsesrum på Sundholm

Fra den 19. juni 2025 vil et afgrænset område ved Sundholm have status af område med mulighed for fritagelse for strafforfølgning for visse personer med stærk afhængighed af hårde euforiserende stoffer.

 

Udpegelsen af området sker i forbindelse med, at Københavns Kommune åbner et stofindtagelsesrum på adressen Sundholmsvej 22, st., 2300 København S.

 

I et område med mulighed for fritagelse for strafforfølgning i tilknytning til stofindtagelsesrum kan en person over 18 år, som besidder euforiserende stoffer til eget forbrug med henblik på indtagelse i et i området beliggende stofindtagelsesrum, og hvor besiddelsen skyldes en stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende misbrug, fritages for strafforfølgning for besiddelse af stofferne.

 

Området ved Sundholm har gennem mange år været kendt i misbrugsmiljøet som et område, hvor udsatte borgere med massivt stofmisbrug har haft deres daglige gang. Politiindsatsen i området har derfor i adskillige år været præget af et særligt fokus på de udsatte borgere i misbrugsmiljøet.

 

Området med mulighed for fritagelse for strafforfølgelse dækker hele Sundholmsområdet og er afgrænset af Sundholmsvej samt dele af Amager Fælledvej.

 

Beslutningen er truffet i medfør af lov om euforiserende stoffer § 3 b, stk. 3.

 

Kort over område med mulig straffritagelse i tilknytning til stofindtagelsesrum Sundholm

 

Offentliggørelse af område med fritagelse for strafforfølgning i tilknytning til stofindtagelsesrum ved Sundholm

 

Bilag: Geografisk udstrækning af område med fritagelse for strafforfølgning i tilknytning til stofindtagelsesrum ved Sundholm på Amager

Pressekontakt

Telefon: 35219260

7. oktober 2026

Københavns Politi

34-årig mand anholdt for flere bedrageriforhold

På baggrund af en større efterforskning foretog Københavns Politis afdeling for økonomisk kriminalitet tirsdag formiddag anholdelse af en 34-årig mand. Han er er mistænkt for omfattende bedrageri primært begået mod folk i mandens omgangskreds.

6. oktober 2026

Københavns Politi

Tilbageholdelse af udeholdets fans ved kommende fodboldderby

Når F.C. København og Brøndby IF søndag den 8. november mødes i Parken, har Københavns Politi givet F.C. København påbud om, at udeholdets fans skal kunne tilbageholdes i op til en time efter kampen.

1. oktober 2026

Københavns Politi

Mand dømt for hvidvask i forbindelse med angrebet ved den israelske ambassade

I starten af 2026 blev to svenske statsborgere idømt henholdsvis 12 og 14 års fængsel for at have begået et terrorangreb mod den israelske ambassade i oktober 2024. Nu er en 52-årig mand blevet idømt 1 år og 9 måneders ubetinget fængsel samt et indrejseforbud i 6 år for bl.a. at have overleveret 30.000 kroner til en af gerningsmændene bag terrorangrebet.