Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

13. september 2022 09:12

Nærpolitiet til stede på Frederikssundsvej efter skuddrab

En 24-årig mand blev mandag aften dræbt af skud i en butik på Frederikssundsvej. Der er en omfattende efterforskning af sagen i gang, og nærpolitiet er tirsdag til stede i området med den mobile politistation.

Mandag aften gik en mand ind i en butik på Frederikssundsvej i København NV og skød en 24-årig mand, der befandt sig i butikken. Københavns Politi modtog anmeldelsen klokken 20.47. Den 24-årige blev ramt af flere skud og afgik senere ved døden. Den dræbte mand har umiddelbart ikke relation til rocker- og bandemiljøet. 

Gerningsmanden er en ung mand, der er spinkel af bygning og var iført sort beklædning. Han var maskeret og havde en hætte trukket op over hovedet. 

Københavns Politi ønsker at tale med alle, der har set noget i forbindelse med skyderiet – eller på anden vis ligger inde med relevant viden. Kontakt 1-1-4. 

”Vi har natten igennem haft en omfattende efterforskning, men vil stadig gerne høre fra alle, der har set noget i forbindelse med skyderiet,” siger vicepolitiinspektør Knud Hvass fra Københavns Politi. 

Nærpolitiet er tirsdag til stede med den mobile politistation nær gerningsstedet, hvor vidner også kan komme og fortælle, hvad de har set, eller man kan komme og tage en snak med os, hvis man f.eks. oplever en utryghed i forbindelse med skyderiet. Den er til stede her fra morgenstunden. 
 

Pressekontakt

Telefon: 35219260

4. september 2025

Københavns Politi

30-årig idømt livstid for skuddrab på åben gade

En 30-årig dansk statsborger har tilstået, at han i august 2024 skød og dræbte en 43-årig mand på Hans Tavsens Gade på Nørrebro. Det er politiets og anklagemyndighedens vurdering, at han var bestilt til at begå drab.

21. august 2025

Københavns Politi

31-årig udleveret til Danmark i sag om vanvidskørsel og uagtsomt manddrab på Langebro

Myndighederne i De Forenede Arabiske Emirater har på Københavns Politis anmodning anholdt en 31-årig dansk statsborger og udleveret ham til Danmark med henblik på retsforfølgning for en dødsulykke på Langebro i 2019.

19. august 2025

Københavns Politi

Fire personer tiltalt for at stå bag narkotikacentral

De fire er tiltalt for at have drevet eller medvirket til at drive en narkotikacentral, hvorfra der er solgt mindst halvandet kilo kokain gennem en periode på tre måneder