Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

19. august 2025 10:13

Fire personer tiltalt for at stå bag narkotikacentral

De fire er tiltalt for at have drevet eller medvirket til at drive en narkotikacentral, hvorfra der er solgt mindst halvandet kilo kokain gennem en periode på tre måneder

Tre mænd og en kvinde i alderen 19-20 år er blevet tiltalt for gennem en periode fra februar til maj 2025 at have været i besiddelse af og sælge mindst halvandet kilo kokain via en narkotikacentral kaldet CRYSTAL, i København. De tiltalte er fra Rønne, Kgs. Lyngby, Rødovre og Brønshøj og har drevet eller været medvirkende til at drive narkotikacentralen, hvorfra der blev solgt og leveret kokain.

 

De fire blev anholdt ved en aktion den 27. maj 2025, hvor Københavns Politi også ransagede narkotikacentralen og her beslaglagde knap 117 gram kokain, flere salgstelefoner samt 28.500 kroner, som menes at stamme fra narkotikasalget. Der er desuden beslaglagt tre biler, som efter Københavns Politis opfattelse har været systematisk anvendt i forbindelse med salg og levering af kokain.

 

Salget af de mindst 1.383 poser á et gram kokain blev formidlet via sociale medier og krypterede beskedtjenester, hvor køberne bestilte og efterfølgende fik leveret eller selv afhentede kokainen mod betaling.

 

Efterforskningen af sagen har ifølge Københavns Politi vist, at der via annoncer på sociale medier og krypterede beskedtjenester er blevet udbudt job som bud til levering af kokainen til køberne. I den forbindelse er en 19-årig kvinde fra Hvidovre efterfølgende blevet sigtet for salg af ikke under fem gram kokain, idet hun har været såkaldt ’hvidt bud’ for narkotikacentralen.

 

- Sagen her er endnu et ærgerligt eksempel på, at helt almindelige unge mennesker spiller hasard med deres fremtid, når de indlader sig på narkotikasalg. Narkotikakriminalitet kan give fængselsstraf på op til 16 år i særligt skærpende tilfælde som denne sag, så man risikerer at betale en høj pris i jagten på hurtige penge, siger politikommissær Kasper Kystol Knudsen, Københavns Politi.

 

Yderligere to kvinder og to mænd i alderen 23 til 48 år blevet sigtet for at have købt og være i besiddelse af henholdsvis 1, 9, 23 og 40 gram kokain til eget forbrug.

Pressekontakt

Telefon: 35219260

7. august 2025

Københavns Politi

Ni anholdt i drabssag fra Tingbjerg

Ni mænd i alderen 21 til 38 år fremstilles torsdag i grundlovsforhør sigtet for medvirken til drabet på en 32-årig mand og drabsforsøg mod yderligere to mænd i Tingbjerg den 20. juli.

1. august 2025

Københavns Politi

Skærpet strafzone omkring Parken og tilbageholdelse af udebanefans

For at forhindre voldelige sammenstød i forbindelse med den kommende fodboldkamp mellem F.C. København og Malmö FF den 12. august indfører Københavns Politi en midlertidig, skærpet strafzone omkring Parken. Samtidig har Parken fået et påbud om, at udeholdets fans skal tilbageholdes på stadion i op til en time efter kampen.

21. juli 2025

Københavns Politi

49-årig mand tiltalt for vold, trusler og frihedsberøvelse

Manden forskansede sig godt et døgn i en lejlighed i Brønshøj, hvor der var flere børn til stede