Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

27. juli 2022 10:00

To mænd fremstilles for groft overfald på Borups Allé

Efter et voldsomt overfald på Borups Allé tirsdag aften har Københavns Politi anholdt to mænd. Det er politiets umiddelbare vurdering, at overfaldet var et opgør i det kriminelle miljø, og vi vurderer, at de to anholdte og gerningsmanden alle er medlemmer af rocker-/bandegrupperinger.

Omkring kl. 18.30 tirsdag aften blev en 29-årig mand, som er medlem af en rocker-/bandegruppering, overfaldet med flere knivstik og slag med en stump genstand ved Borups Allé 113 på Frederiksberg. 

Det er politiets vurdering, at seks-otte gerningsmænd deltog i overfaldet. Både de og den forurettede forsvandt dog hurtigt, og var derfor ikke på stedet, da politiet ankom kort efter. 

Den forurettede henvendte sig senere på aftenen på skadestuen, hvor han blev behandlet. Hans tilstand er stabil.

Københavns Politi anholdte i går aftes to mænd på 25 og 27 år – som ligeledes er medlemmer af en rocker-/bandegruppering – og sigtede dem for overfaldet. 

”Vi har aftenen og natten igennem haft en intensiv efterforskning, og der er på nuværende tidspunkt ingen tvivl om, at overfaldet bunder i et opgør mellem to kriminelle grupperinger,” siger leder af afdelingen for organiseret kriminalitet ved Københavns Politi, Knud Hvass. 

Efterforskningen fortsætter, og Københavns Politi forventer yderligere anholdelser i sagen den kommende tid. 

Københavns Politi afspærrede i en periode tirsdag aften flere gader omkring Munkensvej for at lave tekniske undersøgelser. Alle afspærringer er igen ophævet. 

Den 25-årige og 27-årige vil blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg i dag over middag. Tidspunktet er endnu ikke fastlagt, men vil blive meldt ud på Twitter, når vi kender det. Af hensyn til den videre efterforskning vil der blive begæret lukkede døre.  
 

Pressekontakt

Telefon: 35219260

Flere nyheder

2. juni 2023

Københavns Politi

"TikTok-manden" idømt forvaring for talrige overgreb på kvinder

En 31-årig mand, der af medierne har fået tilnavnet TikTok-manden, er kendt skyldig i hovedparten af de 36 forhold om blandt andet voldtægt, grov vold, ulovlig tvang og blufærdighedskrænkelse, som han var tiltalt for.

25. maj 2023

Københavns Politi

Fængsel på livstid for landsforræderi

En 32-årig dansk statsborger blev i dag idømt livsvarigt fængsel blandt andet for landsforræderi ved at have kæmpet for Islamisk Stat i Syrien.

25. maj 2023

Københavns Politi

Anbringelsesdom for drab på kæreste

En 25-årig mand blev i dag idømt tidsubestemt anbringelse på en psykiatrisk behandlingsafdeling. Han har under sagen tilstået at have kvalt sin kæreste, som blev fundet i en bil i vandet ved Amager Strandpark.

Forslag