Spring til hovedindhold

Forslag

Fyns Politi

Nyhed

17. marts 2023 11:36

Fogedaktion i Assens

Torsdag eftermiddag afholdt Fyns Politi ”Åbent hus” i Nærpolitienheden i Assens sammen med fogedretten. Her kunne borgere i Assens kommune, der har verserende fogedsager komme forbi ml. kl 15-17 og få ordnet deres mellemværende med fogedretten.

34 personer mødte op i alt – nogle kom af sig selv, mens Fyns Politi bidrog med afhentning af andre. Inden da havde fogedretten udsendt en skrivelse til de relevante borgere i kommune, hvor de blev gjort opmærksom på muligheden for at henvende sig på nærpolitienheden.

Leder i Fyns Politis Eftersøgningsafdeling politikommissær Michael Løkke siger: - Eftermiddagens aktion skal ses som en service over for borgerne, hvor vi hjælper dem til at få taget hånd om deres gæld til det offentlige, og samtidigt slipper de for at skulle tage helt til Odense.

Fyns Politi vil nu vurdere, om man skal gentage succesen andre steder i politikredsen. I den anledning vil politiet gerne anbefale borgere i hele politikredsen, der allerede ved at de har et mellemværende med fogedretten, at de får taget kontakt til retten og få aftalt en løsning eller ordning på betaling af deres gæld. 

Hvis man ikke selv får taget kontakt og får styr på sit mellemværende, kan fogedretten træffe beslutning om anholdelse, og så kan man som borger risikere, at man bliver anholdt af politiet fx på ens arbejdsplads, på hjemmeadressen eller i det offentlige rum. 

Ud over Fyns Politis Eftersøgningsafdeling og fogedretten deltog betjente fra Nærpolitienheden i Assens.
 

Pressekontakt 

Kommunikationsrådgiver Sunniva Pedersen-Reng
Kommunikationsrådgiver Mads Boel
Pressetelefon: 9135 7902
E-mail: fyn-kommunikation@politi.dk

 

Læs mere om pressekontakt

1. maj 2025

Fyns Politi

36 årig mand fra Høje-Taastrup Kommune er dømt for 49 tilfælde af bedrageri eller forsøg på bedrageri samt 23 tilfælde af butikstyveri

I dag ved Retten i Odense faldt der dom i sag om omfattende kontakt- og databedrageri samt butikstyverier flere steder i landet. Manden blev anholdt den 29. januar 2025 i Odense efter at have udsat flere ældre medborgere for bedrageri eller forsøg på bedrageri samme dag.

30. april 2025

Fyns Politi

Fyns Politi fremstiller mand i grundlovsforhør kl 15

Fyns Politi har dagen igennem arbejdet på en adresse i Korup i Odense NV, på baggrund af en anmeldelse vi modtog kl 0303 i nat.

25. april 2025

Fyns Politi

Fyns Politi efterlyser to gerningsmænd til kontaktbedrageri

De to gerningsmænd har franarret fem ældre borgere i Odense både kort, kontanter og smykker.

Vi beklager. Dette indhold kan ikke vises.