Spring til hovedindhold

Forslag

Fyns Politi

Nyhed

25. april 2025 11:08

Fyns Politi efterlyser to gerningsmænd til kontaktbedrageri

De to gerningsmænd har franarret fem ældre borgere i Odense både kort, kontanter og smykker.

Gerningsmand A har den 10. april 2025 franarret hævekort fra tre borgere. Efterfølgende er det blevet hævet 30.000 kroner. Desuden fik han også udleveret smykker.

 

Gerningsmand B har den 13. og 23. april 2025 franarret hævekort fra to borgere. Der er efterfølgende blevet hævet 16.000 kroner. Derudover fik han udleveret et større kontantbeløb samt smykker for flere hundredetusinde kroner.

 

Fremgangsmåden er igen, at de ældre borgere bliver ringet op af en person, der udgiver sig for at være fra banken. De tilbyder at bringe kort og værdigenstande i sikkerhed. Herefter dukker et ”bankbud” op på adressen og tager værdigenstandene med.

 

De forurettede er i alderen 75 år til 87 år.

 

”Igen ser vi skruppelløse forbrydere udnytte ældre borgeres usikkerhed. Det er dybt forkasteligt og sørgeligt. Vi håber, at borgere kan hjælpe os med at pågribe de to gerningspersoner, så vi kan få stoppet deres forehavende. Og så opfordrer jeg igen familier og venner til at tale med ældre familiemedlemmer eller bekendte og gøre det klart, at banker, myndigheder og lignende aldrig vil kontakte borgere om den her slags ting via telefonen”, siger vicepolitiinspektør Michael Lichtenstein fra Fyns Politi.

 

Signalement:

 

Gerningsmand A:
Mand, ca. 20-25 år, dansk udseende, ca. 185 cm høj, alm. til spinkel af bygning, kort sort hår, i ført sort The North Face jakke med hætte, blå jeans med flere huller og sorte sko.

 

Gerningsmand B:
Mand, ca. 18-25 år, dansk udseende, ca. 185 cm høj, spinkel af bygning, kort mørkeblond hår, i ført mørk Peak Performance dunjakke, blå jeans og mørke sportssko. Bemærk særlig tatovering på venstre underarm

 

Har man oplysninger om de to gerningspersoner, beder vi borgere kontakte Fyns Politi på telefon 114.

 

  

Pressekontakt 

Kommunikationsrådgiver Sunniva Pedersen-Reng
Kommunikationsrådgiver Mads Boel
Pressetelefon: 9135 7902
E-mail: fyn-kommunikation@politi.dk

 

Læs mere om pressekontakt

11. april 2026

Fyns Politi

19-årig mand anholdt og sigtet for drab

En 41-årig kvinde blev fredag den 10. april 2026 fundet død i et område tæt ved Hans Bangsvej i Middelfart. En mand er nu anholdt mistænkt for drabet.

10. april 2026

Fyns Politi

Fyns Politi efterforsker muligt drab i Middelfart

En 41-årig kvinde blev fredag fundet død i et område tæt ved Hans Bangsvej i Middelfart. Politiet efterforsker sagen som et drab.

8. april 2026

Fyns Politi

Fyns Politi har anholdt seks mænd med relation til LTF efter voldeligt opgør i februar

Ved en koordineret aktion har Fyns Politi her til morgen slået til på flere adresser og anholdt fem mænd. Den sjette mand blev anholdt allerede tirsdag eftermiddag. De seks mænd er en 30-årig mand fra Nyborg Kommune samt fem mænd fra Odense Kommune i alderen 20-26 år. Alle de anholdte mistænkes ydermere for at videreføre den forbudte bande LTF.