Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

21. marts 2023 11:33

36-årig mand anholdt for momssvig for over 17 mio. kroner

Københavns Politi har i dag anholdt en 36-årig mand, som er sigtet for groft momssvig for mere end 17 millioner kroner. Han fremstilles i grundlovsforhør senere i dag.

En målrettet efterforskning af et organiseret hvidvasknetværk førte i dag til anholdelse af en 36-årig mand, som sigtes for groft momssvig for mere end 17 millioner kroner. 

”Han er sigtet for at have udstedt fakturaer i flere selskaber, hvor der på fakturaerne opkræves moms, som ikke er angivet til Skattestyrelsen,” siger vicepolitiinspektør Anne Katrine Kristensen. 

Manden blev anholdt på Amager, hvor Københavns Politi også ransagede flere adresser, hvor der blandt andet blev sikret et større pengebeløb. 

Den 36-årige vil i dag blive fremstillet i Dommervagten i Københavns Byret med begæring om varetægtsfængsling, og der vil ved retsmødet være anmodning om dørlukning af hensyn til den videre efterforskning. 

Sagen har i forvejen ført til flere sigtelser for hvidvask af mere end 600 millioner kroner, politiet har beslaglagt værdier og kontanter for flere millioner, og der er indtil videre afsagt tre domme.

Den ene dom er givet til netværkets formodede bagmand - en 45-årig mand, som er blevet idømt fem års fængsel for at have organiseret hvidvask af 128 millioner kroner. Derudover er to mænd på 22 og 28 år begge idømt tre års fængsel for medvirken til hvidvask af 78 millioner kroner.

Pressekontakt

Telefon: 35219260

16. april 2026

Københavns Politi

Mistænkt i sag om drab i parkeringskælder fremstilles i grundlovsforhør

En 28-årig mand bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør sigtet for et drab, der blev begået den 30. marts 2024. Den mistænkte blev i weekenden anholdt i Tyrkiet efter godt samarbejde mellem danske og tyrkiske myndigheder.

16. april 2026

Københavns Politi

Syv personer anholdt i politiaktion mod narkocentral

Syv personer i alderen 19-47 år er onsdag blevet anholdt og sigtet for at drive en narkocentral og for at stå bag flere end 200 handler med kokain og MDMA.

7. april 2026

Københavns Politi

21-årig idømt fængsel på livstid for drab begået på åben gade

En 21-årig svensk statsborger har erkendt, at han dræbte en 37-årig mand på Nyropsgade ved Vesterport Station i oktober 2023. Retten har fundet det bevist, at gerningsmanden planlagde drabet sammen med ukendte medgerningsmænd, men har frikendt to medtiltalte i drabssagen.