Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

9. oktober 2017 00:00

Bandeleder idømt fængsel og betinget udvisning for trusler imod politiet

Københavns Byret har i dag afsagt dom i sagen, hvor lederen af bandegrupperingen LTF har været tiltalt for at have truet en polititjenestemand.

Truslerne blev fremsat mod betjenten ved midnatstid den 31. juli 2017, i forbindelse med at betjenten sammen med flere andre politifolk havde foretaget visitationer af LTF-medlemmer på Blågårds Plads i København. Straffen for truslerne blev udmålt til fængsel i tre måneder.  

 

Trusler fremsat i en visitationszone 

Retten har lagt til grund, at domfældte blandt andet sagde til de øvrige bandemedlemmer : "Husk hans ansigt" ligesom han til betjenten udtalte blandt andet "Pas godt på dig selv" og "Pas på din ryg". Retten fandt, at disse udtalelser var ment som trusler. I den forbindelse lagde retten særligt vægt på de omstændigheder, hvorunder udtalelserne blev sagt, herunder at udtalelserne blev fremsat i en visitationszone oprettet som følge af bandekonflikten. 

 

Betinget udvisning

Anklagemyndigheden har i forbindelse med sagen nedlagt påstand om, at tiltalte skulle udvises af Danmark i 6 år. Retten valgte at udvise bandelederen betinget, men har ikke fundet grundlag for, at tiltalte kunne udvises i 6 år, idet en sådan udvisning ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. I den forbindelse har retten lagt vægt på alvoren af den begåede kriminalitet, at domfældte er født i Danmark, samt at domfældte har en begrænset tilknytning til Pakistan. 

 

"Anklagemyndigheden er tilfreds med, at bandelederen nu er blevet dømt for trusler mod en politimand, og at retten har takseret forholdet med en fængselsstraf på 3 måneders fængsel. At true en betjent er alvorligt – ikke mindst når truslen bliver fremsat af under en verserende bandekonflikt, hvor politiet har en vigtig opgave med at sikre tryghed for borgerne. Samtidig har retten slået fast at det var en skærpet omstændighed at tiltalte er bandeleder. Anklagemyndigheden havde selvfølgelig gerne set, at retten havde fulgt vores påstand om udvisning, men nu vil vi tale med statsadvokaten om dommen skal ankes," siger senioranklager Henrik Bergqvist. 

 

Den dømte bandeleder skal forblive varetægtsfængslet.

 

Københavns Politi

Kommunikationssektionen

Pressekontakt

Telefon: 35219260

14. maj 2025

Københavns Politi

Københavns Politi udvider område med mulighed for straffritagelse i tilknytning til stofindtagelsesrum

Udvidelsen sker for at inkludere området omkring Reden, beliggende ved Gasværksvej 24, hvor et nyt stofindtagelsesrum åbner

7. maj 2025

Københavns Politi

45-årig mand anholdt efter at have forskanset sig i lejlighed i Brønshøj

Københavns Politi har siden tirsdag aften været talstærkt til stede på Storegårdsvej

1. april 2025

Københavns Politi

17-årig svensk dreng idømt otte års fængsel for drabsforsøg på Blågårds Plads

Københavns Byret har idømt en ung svensker otte års fængsel for at have ladet sig hverve til at begå drab på Nørrebro. Ingen blev ramt, da han affyrede et enkelt skud på Blågårds Plads den 31. juli 2024.