Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

5. august 2020 12:00

En person varetægtsfængslet for bedrageri ved udlejning af lejlighed

En 21-årig mand er blevet varetægtsfængslet i 27 dage for at have forsøgt at udleje en anden persons lejlighed.

Takket være et tip fra en opmærksom borger kunne Københavns Politi i går anholde en 21-årig mand for bedrageri ved udlejning af en lejlighed, der ikke tilhører ham. 

Manden blev anholdt, da han skulle modtage forudbetalt husleje fra en potentiel lejer og er netop blevet varetægtsfængslet i 27 dage efter et grundlovsforhør i Københavns Byret.

”Det er en alvorlig sag, og jeg er glad for, at vi fik anholdt manden, inden flere borgere blev lokket til at betale penge for en lejlighed, de aldrig vil komme til at bo i. Lige nu er der rigtig mange unge, der leder efter studieboliger, og sagen her viser desværre, at det er nødvendigt at være meget opmærksom på at få kontrolleret, hvem man laver aftaler med,” siger vicepolitiinspektør Peter Reisz, der er leder af Københavns Politis afdeling for økonomisk kriminalitet.

Boligsøgende kan for eksempel på hjemmesiderne www.tinglysning.dk eller www.boligejer.dk finde flere oplysninger om hvem, der ejer den bolig, man overvejer at leje. Se også vores video med gode råd på www.facebook.com/KobenhavnPoliti

 

Sagen skal nu efterforskes videre, og Københavns Politi har derfor ikke yderligere kommentarer.

Pressekontakt

Telefon: 35219260

9. juli 2025

Københavns Politi

Bagmænd og bude anholdt i sag om narkosalg

Københavns Politi har i dag gennemført en anholdelsesaktion i en sag om omfattende salg af kokain

8. juli 2025

Københavns Politi

To mænd idømt lange fængselsstraffe for at have medvirket til drabsforsøg

En 26-årig og en 29-årig mand har tilstået, at de i 2024 bestilte en medgerningsmand til at udføre et drab i København på deres vegne - drabet mislykkedes dog, da medgerningsmanden blev anholdt forinden

3. juli 2025

Københavns Politi

Fire mænd tiltalt i sag om brandstiftelse på Nørrebro

Fire mænd i alderen 19-32 år er tiltalt for deres roller i et brandattentat mod en ejendom på Wesselsgade på Nørrebro, hvor organisationen Global Aktion har til huse. En håndgranat blev forsøgt detoneret foran bygningen.