Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

10. december 2020 09:14

Fem personer med tilknytning til bandemiljøet fremstilles for drab og drabsforsøg

Københavns Politi fremstiller her til formiddag fem personer i alderen 22-41 år for drab og drabsforsøg. De anholde er i flere tilfælde også sigtet for ulovlig at have besiddet skydevåben som led i den verserende bandekonflikten #politidk

Drabsforsøget fandt sted den 3. april i år på Gadelandet i Husum og drabet blev forøvet den 8. april på Åfløjen i Husum, hvor en ung mand på 22 år blev dræbt af flere skud. Både drabet og drabsforsøget er sket som en del af den verserende bandekonflikt. Fire af de anholdte er registrerede bandemedlemmer – den sidste har relationer til bandemiljøet. De fem blev anholdt i går i forbindelse med en større politiaktion på en række adresser. En er anholdt i Enner Mark Fængsel ved Horsens, hvor han afsoner i en anden sag og de øvrige er anholdt på forskellige adresser i Hovedstadsområdet.

Der er foretaget et større antal ransagninger i forbindelser med aktionen, og der er fundet flere effekter, som er vigtige i forhold til den videre efterforskning. Der er ligeledes beslaglagt en del kontanter.

”Vi har haft en lang og intens efterforskning, og det er derfor med meget stor tilfredshed, at vi nu har kunnet foretage disse anholdelser. Vi er slet ikke færdige med efterforskningen og jeg forventer, at der vil ske flere anholdelser i sagerne,” siger vicepolitiinspektør Knud Hvass, som er leder af afdelingen for organiseret kriminalitet ved Københavns politi. 

De fem anholdte bliver fremstillet i grundlovsforhør her til formiddag i Byretten på Frederiksberg. Der vil blive begæret lukkede døre af hensyn til den videre efterforskning.

Pressekontakt: Vicepolitiinspektør Knud Hvass - 51332689
 

Pressekontakt

Telefon: 35219260

22. april 2024

Københavns Politi

Otte personer dømt for serie af indbrud og indbrudsforsøg hos ældre

Seks kvinder og to mænd i alderen 18 til 64 år er idømt fængselsstraffe for at have løjet sig adgang til ældre borgeres boliger. I nogle tilfælde er det lykkedes dem at stjæle beboernes værdigenstande.

18. april 2024

Københavns Politi

Seks anholdt for røveri bedrageri og tricktyveri i det københavnske natteliv

Efter længere tids efterforskning af en række røverier, tricktyverier og databedragerier har Københavns Politi anholdt seks mænd. De vil i morgen blive fremstillet i grundlovsforhør.

18. april 2024

Københavns Politi

Københavns Politi forlænger lukning af to rocker-/bandetilholdssteder

Da det er politiets vurdering, at der fortsat verserer en konflikt mellem to grupperinger i det københavnske rocker-/bandemiljø, forlænger politiet lukningen af to tilholdssteder.