Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

29. marts 2017 00:00

Kørelærere og tolke dømt for omfattende snyd med teoriprøver

Tre tolke, en kørelærer og en medhjælper er i dag idømt fængsel ved Retten på Frederiksberg for at have hjulpet en lang række køreskoleelever i 2015 med at snyde til teoriprøver i København og Frederikssund, hvor der blev benyttet arabisk tolk. En kørelærer blev frifundet.

De blev dømt efter bestemmelserne i straffeloven om overtrædelse af tavshedspligt, embedsmisbrug og bestikkelse.

 

Snyderiet ved teoriprøverne er sket på to forskellige måder - dels ved hjælp af koder og dels ved hjælp af mobiltelefoner. 

 

I forbindelse med nogle teoriprøver er tolkene dømt for at have givet køreskoleeleverne de korrekte svar under prøverne ved at sige det arabiske ord for nummer foran de spørgsmål, der skulle svares ja til. Kørelærerne er dømt for – inden teoriprøverne - at have instrueret eleverne om, at de kun skulle svar ja til de spørgsmål, der blev sagt nummer foran, og dels i at lave fejl, så de ikke alle bestod med nul fejl, hvilket ville være mistænkeligt. 

I forbindelse med andre teoriprøver er kørelærerne dømt for at have udstyret eleverne med mobiltelefoner og for at have sendt sms-beskeder til eleverne, når de skulle svare ja til et spørgsmål. Kørelæreren har således haft telefonisk forbindelse til en telefon, så de har kunnet høre tolken læse spørgsmålene op. Tolkene er dømt for at have læst spørgsmålene til teoriprøven langsomt op, så kørelærerne kunne nå at sende en sms-besked til eleverne.

 

"I advokaturen for økonomisk kriminalitet er vi meget tilfredse med, at retten har fundet det bevist, at der har fundet omfattende snyd sted ved teoriprøverne, og at der er udmålt hårde fængselsstraffe," siger senioranklager Line Steffensen, Københavns Politi.

 

Eventuelle spørgsmål kan rettes til senioranklager Line Steffensen på tlf.nr. 41740447.

 

Københavns Politi
Kommunikationssektionen

 

Pressekontakt

Telefon: 35219260

7. maj 2025

Københavns Politi

45-årig mand anholdt efter at have forskanset sig i lejlighed i Brønshøj

Københavns Politi har siden tirsdag aften været talstærkt til stede på Storegårdsvej

1. april 2025

Københavns Politi

17-årig svensk dreng idømt otte års fængsel for drabsforsøg på Blågårds Plads

Københavns Byret har idømt en ung svensker otte års fængsel for at have ladet sig hverve til at begå drab på Nørrebro. Ingen blev ramt, da han affyrede et enkelt skud på Blågårds Plads den 31. juli 2024.

1. april 2025

Københavns Politi

Tre mænd tiltalt for skuddrab på åben gade i København

En 20-årig svensk statsborger er tiltalt for at have dræbt en 37-årig mand med flere skud på hjørnet af Nyropsgade og Herholdtsgade i Indre By den 19. oktober 2023. To danske statsborgere er tiltalt for at have deltaget i planlægningen af drabet.