Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

4. januar 2023 08:30

Kom med til borgermøde om cyklisters sikkerhed på Frederiksberg

Københavns Politi og Frederiksberg Kommune inviterer til borgermøde onsdag den 18. januar 2023, hvor vi gerne vil drøfte, hvordan vi sammen øger cyklisters sikkerhed og tryghed på Frederiksberg.

Onsdag den 18. januar 2023 kl. 17-19 slår vi dørene op på Frederiksberg Rådhus og inviterer borgere, der bor eller ofte færdes på Frederiksberg, til borgermøde. 

På mødet sætter vi fokus på cyklisterne, og vi vil gerne have dine input og forslag til, hvordan vi sammen skaber øget tryghed og sikkerhed for cyklisterne på Frederiksberg. Samtidig vil vi gerne høre og drøfte dine ideer til, hvilke roller politi, kommune og borgere kan spille i løsningerne. 

»I Københavns Politi satte vi sidste år ekstra fokus på sikkerheden for cyklister og fik rigtig mange gode forslag fra borgerne over hele politikredsen i vores borgerråd. Nu er tiden kommet til at zoome ind på borgerne i en af de kommuner, vi dækker, og derfor inviterer vi nu – sammen med Frederiksberg Kommune – til en snak med et mere lokalt fokus,« siger politidirektør Anne Tønnes. 

Flere borgere på Frederiksberg har på forhånd tilkendegivet, at især spørgsmål om, hvordan vi skaber en bedre adfærd på cykelstierne på Frederiksberg og hvordan vi får flere børn til at cykle, fylder for dem. De emner vil vi derfor gå i dybden med på mødet. 

»Rigtigt mange vælger at cykle, når de skal gennem byen. Det er nemt og hurtigt og fordelene er mange i form af bedre sundhed, renere luft og mindre pres på vejene og i den kollektive trafik. Vi arbejder løbende på at forbedre forholdene, blandt andet ved at anlægge nye cykelstier og sætte flere cykelstativer op. Men vi skal gøre endnu mere, så vi også får børnene og de unge med på cykelholdet. Derfor glæder jeg mig meget til at mødes med borgerne og politiet, så vi sammen kan blive klogere på, hvordan vi skaber endnu mere tryghed og sikkerhed for byens cyklister,« siger borgmester Michael Vindfeldt (S). 

Mødet bliver holdt fra kl. 17-19 og der vil være lidt let forplejning til de fremmødte. Undervejs vil Rådet for Sikker Trafik og Cyklistforbundet bidrage med deres viden om hhv. adfærd og sikkerhed blandt cyklister og en undersøgelse af børns cykelvaner. 

Har du teenagere i husstanden, som også cykler jævnligt på Frederiksberg, er du meget velkommen til at tage dem med. 

Tilmeld dig eller jer til mødet ved at sende dit navn til cyklister@frederiksberg.dk senest den 11. januar 2023.  

Vi håber, at vi ses. 

 

Yderligere oplysninger:
Kontakt borgmester Michael Vindfeldt gennem kommunikationschef Martin Jensen, tlf.: 2898 2074
Kontakt til Københavns Politi via presseafdelingen - se kontaktoplysninger herunder:

 

Pressekontakt

Telefon: 35219260

28. november 2024

Københavns Politi

Bandemedlemmer varetægtsfængslet på sjette måned for omfattende kontaktbedragerier i Norden

I samarbejde med finsk og norsk politi har Københavns Politi gennem længere tid efterforsket en omfattende sag om organiserede kontaktbedragerier begået mod primært ældre borgere i Norden.

21. november 2024

Københavns Politi

Ti personer anholdt i sag om omfattende hvidvask

Københavns Politi slog i morges til på 17 adresser på Sjælland og anholdt otte mænd og to kvinder i alderen 23 til 65 år. De er mistænkt for at have drevet et netværk af selskaber, som har handlet med fiktive fakturaer.

15. november 2024

Københavns Politi

Københavns Politi forlænger to visitationszoner i yderligere fire uger

Det er politiets vurdering, at der fortsat verserer en bandekonflikt, og for at sikre trygheden for borgerne i de berørte områder har Københavns Politi besluttet at forlænge to visitationszoner.