Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

4. juni 2021 12:08

Lastbilchauffør dømt for indsmugling af over et halvt ton hash

Retten i Roskilde har i dag idømt en 54-årig lastbilchauffør fra Ungarn 3,5 års fængsel for at have indsmuglet en større mængde hash. Chaufføren blev ligeledes udvist af Danmark med et indrejseforbud for bestandig.

Sagen har været efterforsket af Særlig Efterforskning Øst (SEØ), der hører under Københavns Politi, som modtog et tip om indsmuglingen. Tippet førte til, at den 54-årige blev anholdt den 18. august 2020. Efterforskningen viste, at den anholdte ved tre tidligere lejligheder havde smuglet hash til Danmark. Yderligere tre personer er dømt i sagen.

Retten i Roskilde har i dag fundet det bevist, at lastbilchaufføren havde indsmuglet 625 kilo hash. Det var i sagen omstridt, om manden vidste, at han kørte med hash, eller om han troede, at han blot kørte med almindelige fødevarer. 

Retten i Roskilde fandt det dog bevist, at chaufføren var klar over, at han kørte med hash, da omstændighederne og leveringen af varerne fremstod meget usædvanlige, da de blev leveret til steder, som ikke var egnede til at modtage fødevarer.

»Det er med stor tilfredshed, at der på baggrund af et solidt efterforskningsarbejde af Særlig Efterforskning Øst nu er faldet dom i sagen. Dommen viser, at en lastbilchauffør har pligt til at reagere, når omstændighederne og leveringen fremstår meget usædvanlige, og straffens længde afspejler, hvor alvorligt retten ser på grov narkotikakriminalitet,« siger anklagerfuldmægtig Bjarke N. Andreasen.

Den domfældte, som har været varetægtsfængslet under hele sagen, er fortsat fængslet efter dom. Han ankede dommen på stedet. 

Eventuelle spørgsmål fra pressen kan rettes til anklagerfuldmægtig Bjarke N. Andreasen, Særlig Efterforskning Øst, tlf. 61 63 54 78.

Pressekontakt

Telefon: 35219260

6. juni 2025

Københavns Politi

Svensk mand tiltalt for at rekruttere og instruere unge til at begå drab i Danmark

I fem tilfælde har en 22-årig svensk statsborger ifølge anklageskriftet medvirket til at rekruttere fortrinsvis unge svenskere til at udføre drab i Danmark. Han er desuden tiltalt for at have deltaget i planlægningen og koordineringen af de fem attentater, der imidlertid blev forhindret af politiet.

28. maj 2025

Københavns Politi

Mand anholdt for medvirken til kontaktbedragerier for flere millioner

Københavns Politi forventer, at der vil ske flere anholdelser i sagen

27. maj 2025

Københavns Politi

Tre mænd dømt for hadmotiveret overfald

To mænd på 18 år og en mand på 20 år er idømt fængselsstraffe for vold mod to mænd på Rådhuspladsen nytårsnat 2023-24. Retten har fundet, at overfaldet var en hadforbrydelse med baggrund i de forurettedes seksuelle orientering.