Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

19. januar 2022 08:06

Sag om omfattende narkotika-netværk for retten

Retten i Glostrup indleder i dag en retssag mod 13 personer, der er tiltalt for håndtering af en omfattende mængde kokain. Straffesagen er en udløber af den såkaldte operation Pitstop, der behandles af National enhed for Særlig Kriminalitet.

På vegne af NSK: 

 

Efter en omfattende efterforskning i den såkaldte operation Pitstop slog politiet i september 2020 til mod et netværk af personer, som politiet mistænkte for smugling af kokain. I forbindelse med aktionen fandt politiet bl.a. en ladt pistol og 1½ kg. kokain i et særligt skjult rum i en personbil, som blev anvendt til smugling af kokain. 

Efterforskningen førte til, at 13 personer – i alderen 23 til 48 år – i april 2021 blev tiltalt for at have smuglet og håndteret op imod 70 kg. kokain fra april til september 2020. De 13 personer er tiltalt for at have deltaget i et hierarkisk opbygget distributionsnetværk, hvor de har haft forskellige roller i forbindelse med håndteringen af kokainen.

Når retssagen i dag indledes ved Retten i Glostrup, får 11 af de tiltalte 13 personer deres straffesag behandlet. En af de tiltalte fik allerede sin sag afgjort i december 2021, hvor han blev idømt fem års fængsel for håndtering af op mod to kilo kokain. Den sidste af de tiltalte personer er fortsat internationalt efterlyst. 

Sagen er planlagt til at køre fra den 19. januar 2022 til den 28. april 2022, og der skal bruges 28 dage i retten til at gennemgå beviserne i sagen. 

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK)

Sagen føres for retten af National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), som er etableret fra den 1. januar 2022.

NSK har blandt andet til formål at bekæmpe kompleks organiseret kriminalitet og økonomisk kriminalitet, og etableringen af den nye enhed betyder derfor, at opgaver fra en række tidligere enheder i politiet og anklagemyndigheden er forankret her. Det drejer sig om opgaver, der tidligere var forankret hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, de to regionale efterforskningsfællesskaber i henholdsvis Øst- og Vestdanmark, Grænsecenter Øresund og det Landsdækkende Center for It-relateret økonomisk Kriminalitet. Derudover er store dele af de opgaver, der tidligere blev løst i Rigspolitiets Politiområde, overført til NSK, herunder opgaver forankret i National Kriminalteknisk Center og National Cyber Crime Center (NC3). NSK har ca. 800 medarbejdere og er opbygget som en politikreds. Læs mere her.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til anklagerfuldmægtig Mie Holm Quast pr. tlf.: 3053 6467 og senioranklager Tomas Hugger pr. tlf.: 9350 0064.

 

Pressekontakt

Telefon: 35219260

7. maj 2025

Københavns Politi

45-årig mand anholdt efter at have forskanset sig i lejlighed i Brønshøj

Københavns Politi har siden tirsdag aften været talstærkt til stede på Storegårdsvej

1. april 2025

Københavns Politi

17-årig svensk dreng idømt otte års fængsel for drabsforsøg på Blågårds Plads

Københavns Byret har idømt en ung svensker otte års fængsel for at have ladet sig hverve til at begå drab på Nørrebro. Ingen blev ramt, da han affyrede et enkelt skud på Blågårds Plads den 31. juli 2024.

1. april 2025

Københavns Politi

Tre mænd tiltalt for skuddrab på åben gade i København

En 20-årig svensk statsborger er tiltalt for at have dræbt en 37-årig mand med flere skud på hjørnet af Nyropsgade og Herholdtsgade i Indre By den 19. oktober 2023. To danske statsborgere er tiltalt for at have deltaget i planlægningen af drabet.