Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

30. oktober 2017 00:00

Status på efterforskningen i ubådssagen

Der bliver ikke gennemført retsmøde om fristforlængelse i morgen tirsdag idet Peter Madsen og hans forsvarer har givet brev vedr. frivillig fristforlængelse til den 15. november.

Der bliver ikke gennemført retsmøde om fristforlængelse i morgen tirsdag idet Peter Madsen og hans forsvarer har givet brev vedr. frivillig fristforlængelse til den 15. november. Dermed bliver der ikke noget retsmøde i morgen, men på grund af den store offentlige interesse for sagen, giver politiet her den status på efterforskningen, som ellers ville blive fremlagt i retten.

 

Peter Madsen og hans forsvarer har siden sidste frist anmodet om at blive afhørt til sagen af politiet. Der blev derfor gennemført afhøring lørdag den 14. oktober. I forbindelse med denne afhøring er sigtelsen udvidet til også at omfatte anden kønslig omgang end samleje under særlig skærpende omstændigheder, jf. straffelovens § 225, jf. 216 stk. 3, jf. stk. 1, Denne sigtelse sker med baggrund i de 14 stiklæssioner, der er tilført Kim Walls i og omkring kønsdelene.

 

Peter Madsen nægter anden kønslig omgang og nægter også fortsat drab. 

 

Ny forklaring fra Peter Madsen

Han har nu forklaret, at Kim Wall døde som følge af en kulilteforgiftning i ubåden på et tidspunkt, hvor han selv var på ubådens dæk.

 

Endvidere har Peter Madsen erkendt, at det var ham, der efterfølgende har gennemført parteringen af liget og siden har smidt alle ligdelene i Køge Bugt.

 

"Denne forklaring giver naturligvis anledning til, at politiet indhenter diverse supplerende erklæringer fra såvel retsmedicinerne, såvel som forsvarets ubådseksperter," siger vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen.

 

Sagen forhåndsberammet

Sagen er nu blevet forhåndsberammet som en potentiel nævningesag i Københavns Byret – der er afsat 8 retsdage til sagen. Der er berammet følgende retsdage til hovedforhandlingen: 8. marts, 23. marts, 26. marts, 27. marts, 28. marts, 5. april, 23. og 25. april 2018.

 

Dette sker med baggrund i, at sagen på nuværende tidspunkt er ved at være færdigefterforsket. 

 

"Der vil naturligvis stadig være relevante oplysninger der skal færdigefterforskes, men sagen er på de store linjer ved at være klar. Derfor overgår den nu til en præsentationsfase og jeg forventer at der bliver taget stilling til tiltalespørgsmålet inden årsskiftet," siger specialanklager Jakob Buch-Jepsen

 

Der har gennem de sidste 14 dage været gennemført adskillige dyk i Køge Bugt for at finde Kim Walls arme samt såvel hendes som Peter Madsens mobiltelefoner. Dette har desværre ikke givet noget resultat.

 

Det vurderes aktuelt, hvorvidt der stadig skal gennemføres dykninger eller på anden måde søges efter disse dele.

 

Det vil være muligt at få kort interview med vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen mellem kl 14 og 1430. Det kan ske foran adressen Teglholm Alle , 2450 København SV

 

Københavns Politi

Kommunikationssektionen

Pressekontakt

Telefon: 35219260

7. maj 2025

Københavns Politi

45-årig mand anholdt efter at have forskanset sig i lejlighed i Brønshøj

Københavns Politi har siden tirsdag aften været talstærkt til stede på Storegårdsvej

1. april 2025

Københavns Politi

17-årig svensk dreng idømt otte års fængsel for drabsforsøg på Blågårds Plads

Københavns Byret har idømt en ung svensker otte års fængsel for at have ladet sig hverve til at begå drab på Nørrebro. Ingen blev ramt, da han affyrede et enkelt skud på Blågårds Plads den 31. juli 2024.

1. april 2025

Københavns Politi

Tre mænd tiltalt for skuddrab på åben gade i København

En 20-årig svensk statsborger er tiltalt for at have dræbt en 37-årig mand med flere skud på hjørnet af Nyropsgade og Herholdtsgade i Indre By den 19. oktober 2023. To danske statsborgere er tiltalt for at have deltaget i planlægningen af drabet.