Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

3. februar 2022 10:01

Tiltale mod mistænkt bagmand i udenlandsk indbrudsnetværk

En 33-årig rumænsk mand bliver nu tiltalt i en omfattende sag om organiseret handel med tyvekoster fra indbrud begået i Danmark.

Fordelt over et anklageskrift på 134 sider er en herboende, 33-årig rumænsk mand blevet tiltalt for 171 forhold af hæleri og forsøg på hæleri af særlig grov beskaffenhed. 

Manden, der blev anholdt den 4. februar 2021 og siden har siddet varetægtsfængslet, er tiltalt efter straffelovens §290, stk. 2, jf. stk. 1.

Han mistænkes for at være facilitator for en gruppe omrejsende kriminelle ved at købe de effekter, tyvene havde stjålet ved indbrud og gadetyverier, og efterfølgende fragte dem til Rumænien i varebiler med henblik på videresalg. 

”Der er rejst tiltale for meget groft og organiseret hæleri, og det er anklagemyndighedens opfattelse, at en meget stor mængde hælervarer systematisk er blevet transporteret ud af landet i varevogne. Sagen er baseret på omfattende efterforskningsarbejde og et godt samarbejde med de rumænske myndigheder, og på den baggrund er det lykkes at finde frem til rigtig mange stjålne danske genstande i Rumænien,” siger anklagerfuldmægtig Andreas Juhl fra Københavns Politi.

I sin helhed er der i sagen identificeret tyvekoster fra ca. 150 tyverier eller indbrud. Politiets efterforskning pegede på, at en del af tyvekosterne formentlig var blevet opbevaret i lagerbygninger i Onesti i Rumænien. Ved ransagninger foretaget i samarbejde med rumænske myndigheder blev der bl.a. fundet smykker, mønter, spisestel, kameraer og værktøj. I april fik politiet i en lastbil fragtet genstandene til Danmark, og mange af de stjålne effekter er atter tilbage hos deres retsmæssige ejere.

Sagen er berammet til den 9. maj i Københavns Byret, og der er afsat 11 dage til sagen.

Pressekontakt

Telefon: 35219260

7. maj 2025

Københavns Politi

45-årig mand anholdt efter at have forskanset sig i lejlighed i Brønshøj

Københavns Politi har siden tirsdag aften været talstærkt til stede på Storegårdsvej

1. april 2025

Københavns Politi

17-årig svensk dreng idømt otte års fængsel for drabsforsøg på Blågårds Plads

Københavns Byret har idømt en ung svensker otte års fængsel for at have ladet sig hverve til at begå drab på Nørrebro. Ingen blev ramt, da han affyrede et enkelt skud på Blågårds Plads den 31. juli 2024.

1. april 2025

Københavns Politi

Tre mænd tiltalt for skuddrab på åben gade i København

En 20-årig svensk statsborger er tiltalt for at have dræbt en 37-årig mand med flere skud på hjørnet af Nyropsgade og Herholdtsgade i Indre By den 19. oktober 2023. To danske statsborgere er tiltalt for at have deltaget i planlægningen af drabet.