Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

16. september 2019 13:18

Tre fremstilles for drabsforsøg på Nørrebro

Københavns Politi fremstiller tre mænd på henholdsvis 28, 29 og 38 år og sigter dem for drabsforsøg i en sag fra 2013.

Drabsforsøget fandt sted den 11. april 2013 om aftenen på Lundtoftegade på Nørrebro. De tre anholdte er sigtet for i forening, og efter fælles forudgående aftale, at have affyret ikke under 30 skud og ramte i den forbindelse en dengang 19-årig mand. Han blev ramt af et projektil i hovedet, men overlevede mirakuløst.

To af de tre anholdte har tidligere været sigtet og varetægtsfængslet i sagen, men de blev løsladt og sigtelsen frafaldet pga. manglende beviser.

Københavns Politi fortsatte imidlertid efterforskningen og har bl.a. på baggrund af nye tekniske beviser og afhøringer styrket mistanken mod de tre mænd, hvoraf to fremstilles i Københavns Dommervagt i dag. Der vil blive begæret lukket døre. Den tredje er i forvejen varetægtsfængslet i en anden sag og vil blive fremstillet senere på ugen.

Pressekontakt

Telefon: 35219260

7. maj 2025

Københavns Politi

45-årig mand anholdt efter at have forskanset sig i lejlighed i Brønshøj

Københavns Politi har siden tirsdag aften været talstærkt til stede på Storegårdsvej

1. april 2025

Københavns Politi

17-årig svensk dreng idømt otte års fængsel for drabsforsøg på Blågårds Plads

Københavns Byret har idømt en ung svensker otte års fængsel for at have ladet sig hverve til at begå drab på Nørrebro. Ingen blev ramt, da han affyrede et enkelt skud på Blågårds Plads den 31. juli 2024.

1. april 2025

Københavns Politi

Tre mænd tiltalt for skuddrab på åben gade i København

En 20-årig svensk statsborger er tiltalt for at have dræbt en 37-årig mand med flere skud på hjørnet af Nyropsgade og Herholdtsgade i Indre By den 19. oktober 2023. To danske statsborgere er tiltalt for at have deltaget i planlægningen af drabet.