Politigåden blev bygget i perioden fra 1919 - 1924. Den er tegnet af Hack Kampmann, men efter hans død overtog hans sønner Hans Jørgen og Christian byggeriet sammen med arkitekterne Holger Jacobsen og Aage Rafn. Særligt sidstnævnte var ansvarlig for det udtryk, som Politigården endte med at have - herunder udformningen af den velkendte runde gård.
Politigåden blev indviet den 30. marts 1924 med taler bl.a. af den daværende politidirektør Theodor Dybdal, der bl.a. talte om ønsket om et tæt bånd mellem politi og borgere.
Udsigten fra taget af Politigården over havnen i 1924.
Bygningen var tænkt som et helhedsbyggeri, som husede både politi, dommervagt og fængsel. Der var også beboelse i de tidlige år. Store, fine lejligheder til de højtplacerede politifolk og deres familier og mere barak-lignende forhold til de ny betjente. Der var et livligt leben på Politigåden dengang og sågar en legeplads på taget.
Den runde gård har alle dage været oplagt til gruppebilleder - her fra 1920'erne.
Centralbureauet for Identifikation blev oprettet i 1908, efter fingeraftrykket var blevet indført i dansk politi. CFI var et landsdækkende identifikationscenter til indsamling, registrering og opbevaring af fingeraftryk - her bl.a. studiet på Politigården.
Både politi og samfund har udviklet sig en hel del de seneste 100 år - her er nogle af de tidligste politikøretøjer.
Et af de mørkeste kapitler i Politigårdens historie var tiden under Anden Verdenskrig, hvor den tyske besættelsesmagt den 19. september 1944 internerede den danske politistyrke og sendte næsten 2000 politifolk i koncentrationslejr (de som ikke var gået under jorden eller undslap). Krigen satte også et helt fysisk præg på Politigåden, hvor indgangene mod Polititorvet og Otto Mønsteds Gade var buret til.
I 1947 blev der opsat mindeplader i den firkantede gård for de politifolk, som var døde under eller i forlængelse af krigen i forbindelse med tjenesten. Gården blev officielt indviet som mindegård i 1991. Her fotos fra afsløringen af mindetavlerne.
Her lidt senere billeder, som dog ikke har årstal angivet - men at dømme fra udstyr og frisurer, er de nok taget engang i 1970'erne.
